Fra Praia a Mare til nord for Bari

Søndag morgen da vi badede, var vi henne ved en lille pavillon på stranden ved siden af campingpladsen. På campingpladsen havde vi set, at der skulle være nogle sejlture fra stedet. Der sad fire mand, som helt sikkert ventede på kunder, for da vi spurgte til sejl tider, kunne vi nærmest komme afsted med det samme. Vi havde dog ikke fået morgenmad, så vi regnede med, at vi også kunne komme med senere. Det kunne vi heldigvis, for vi fik en pragtfuld oplevelse ud af dagen. De søsatte først skibet vi skulle sejle med, og da vi skulle ombord, kom der et sluttet selskab der kendte hinanden på 15 italienere. 8 unge voksne, og syv børn. Ikke en af dem snakkede andet end italiensk, men de var simpelthen så søde, hjælpsomme og opmærksomme, over for de to gamle  ”blegnæb” der var med ombord. En ghettoblaster drønede dog på hele turen. Sejlturen varede et par timer, og gik ud til nogle meget flotte grotter, som vi sejlede ind i. På et tidspunkt sejlede vi ind i en bugt og blev sat af, med mulighed for en badetur. Den benyttede vi os naturligvis af. Da vi skulle afsted igen, var der kun Svend og jeg på stranden, så den ene af knægtene der sejlede båden, måtte afsted for at lede efter de øvrige passagerer.

Tilbage igen, ville vi cykle ind til byen, og vi var enige om, at vi skulle bade igen, inden vi gik tilbage til vognen. På et tidspunkt havde jeg for travlt med at finde ud af, hvilken side Svend kørte til. Resultatet var at jeg skvattede på cyklen med hudafskrabninger til følge.

Ude i vandet ti minutter senere blev jeg bidt / stukket af en fisk eller et skalddyr? Jeg blev så forskrækket, at jeg skreg. Der blev et hul på anklen, jeg kan simpelthen ikke finde ud af hvad det kan være for en fætter der var skyld i det.

Næste dag cyklede ind til byen om formiddagen. Jeg ville gerne købe en flaskeprop, hvis der var en pæn en af slagsen. Svend ledte med, og pludselig stod han med en prop som en tissemand, og syntes jeg skulle købe den. Det nægtede fruen på stedet. Da vi var kommet væk fra forretningen, forstod han simpelthen ikke mit afslag. Men da han sagde ”det ville dine badeveninder da syntes var sjovt”, forstod jeg jo straks bedre hans forslag ha, ha, men altså ikke nogen prop.

Tilbage på pladsen spiste vi den herligste tunfisk på pladsens restaurant. Om eftermiddagen gik vi på stranden.

Tirsdag den 7. September kom vi til en plads ved Fuscolora. Vi lå rigtig fint ned til stranden. For første gang på turen, måtte vi fremvise vores coronapas inden vi tjekkede ind. Eftermiddagen gik med afslapning og badning.

Der var den smukkeste solopgang dagen efter. Efter morgenbad og brus ringede jeg og ønskede Chili god tur på lejrskole til Helsingør. Der var lidt mørkt på pladsen, så dagen efter kørte vi videre.

Vi var inde og handle i en meget stor Spar på vejen, og desværre kom vi fem minutter efter, de lukkede campingpladsens bom  for en middagslur på to timer.  Derfor måtte vi lade bilen stå udenfor pladsen. Vi kunne gå ind og finde det sted, hvor vi gerne ville bo, og vi var også nede og kigge på stranden. Kl. 16.30 kunne vi så køre ind på pladsen. Da vi var rikket an lavede vi de herligste burgere på grillen.

Torsdag den 9. september skulle vi efter morgenens havbad have en bruser inden morgenmaden. Det  blev noget af en udfordring. Vi fulgtes op til badeafdelingen. Herrernes brusere var adskilt til damernes med gennemsigtigt hegn. Man badede dog separat i kabiner. Jeg smed tøjet og trykkede på en rød knap i formodning om, at det var den måde, man fik varmt vand. Der skete ikke en pind, så jeg bakkede diskret med håndklæde omkring mig ind i en anden kabine. Historien gentog sig, så jeg måtte ud på gangen. Jeg gik hen til hegnet, og sagde, Svend kan du få vand, så langt var han ikke kommet, men det kom han, så kom han også ud på gangen, hvor vi kunne se hinanden. Det viste sig, at man skulle trykke på en knap midt på gangen. Når det var gjort, skulle man vælge hvilken kabine man gerne ville have vand i. Det fandt vi ud af, og jeg fik sæbet hele kadaveret og håret ind, da vandet stoppede. Så måtte jeg ud på gangen med sæbe, for at få en omgang vand til. Og sørme om ikke det samme overgik Svend. En noget bøvlet måde at få morgenbadet på.

Formiddagen gik med en cykeltur til en lille by, hvor der også var en havn. Jeg var nysgerrig nok til lige at kigge hos fiskehandleren, selvom jeg ikke skulle bruge noget. Det var jeg rigtig glad for at jeg ikke skulle. Den forretning ville jeg aldrig have købt noget som helst i. Hjemme spiste vi hjemmelavet spaghetti a la mare, som smagte rigtig godt. Vi ville ned og bade, og der var solsenge, der hørte til på pladsen. Det blæste lidt, så vi ville søge lidt længere op på stranden i læ. Der var nøjagtig samme solsenge, så til vores undren kom der en livredder og sagde at de var ikke inkluderede.

Næste dag gik der kl. 8.50 en bus fra pladsens reception ind til Lecce. Den tog vi med, uden vi helt havde sat os ind i, hvad det var for en størrelse. Det var bestemt ikke nogen moderne bus, meget slidt og chaufføren kørte da også som om den var stjålet. Da vi blev sat af ved bussens endestation, fik vi taget en gal retning, så først da vi havde været inde i en boghandel og investere i et kort over byen, fandt vi den gamle bydel, hvor der var rigtig flot og hyggeligt at gå rundt. Midt på eftermiddagen blev vi kørt tilbage til pladsen.

Lecce blev det sydligste punkt på turen. Lørdag den 11. september vendte vi snuden mod nord. Vi kørte op på en plads nord for Bari.

Denne gang havde vi held i sprøjten, for de holdt nemlig også lukket om eftermiddagen, så det var på et hængende hår vi kom ind. Vi havde købt fisk undervejs, så de røg på grillen. Det var havbas, og de smagte rigtig godt med persille og citron i bugen.

Pladsen var bl.a. valgt, fordi der var vaskemaskine og tørretumbler, og disse ting ville vi gerne benytte.

Så søndag morgen blev sengetøjet hevet af, og håndklæder m.v. samlet sammen. To maskiner blev det til. Da vasketiden var gået, gik det sådan, at den ene maskine ikke havde centrifugeret, den havde dog vasket sengetøjet, hvorimod den anden maskine viste fejl i displayet. Vi henvendte os i receptionen, og fik sengetøjet centrifugeret. Så kunne vi flytte håndklæder m.v. over i den maskine, da vi så skulle tørre håndklæder m.v. virkede tørretumbleren overhovedet ikke, så Svend måtte ud mellem træerne og trække snor, så vi kunne få tørret vores ting.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *