Fra Napoli til Praia a Mare

 

Søndag den 29. august blev  en dag hvor vi bare drev den af. Vi læste og spillede og gik tur langs stranden. Pladsen lå direkte til vandet, og jeg ville lige ned og have mig en dukkert sidst på eftermiddagen. Da jeg var ved at hive badeskoene på, kom campingfatter med en megafon, og råbte alle til sig. Det var en lille plads, så alle kendte alle. Børnene blev kaldt op med navn. De fløj op af vandet. Jeg forstår ikke en pind italiensk, så jeg troede, at der var noget galt ude i vandet. Nu gik han med en hale af  børn og voksne bag sig op til affaldssorteringen på pladsen. Det viste sig at noget var smidt forkert, så ungerne blev sat til at sortere affaldet.

Næste dag kørte vi fra pladsen efter morgenkaffen. Ved Napoli gik det galt for os. Vi fik drejet en afkørsel for tidligt af, og havnede i Pompei. Da vi skulle have vendt kareten og tilbage på rette spor, måtte vi hele fire gange køre ind på motorvejen, og også slippe skillinger for motorvejskørsel fire gange, skønt vi nærmest ikke havde kørt på vejen. Den slags må jo ske engang imellem.

Vi ankom til en plads ved Sorrento godt middag. Eftermiddagen fordrev vi med en rundtur på den meget store plads, som vi havde valgt fordi vi trængte til adgang til en vaskemaskine og tørretumbler. Vi har aldrig tidligere boet på en så kuperet plads. Strandene lå mellem klipperne.

Tirsdag startede dagen med tøjvask. Vi kørte op ad bakken til vaskehuset, og til trods for den meget kuperede plads er det som at køre på knallert op ad bakken på de super gode el-foldecykler. Dem er vi godt nok glade for. Midt på formiddagen tog vi bussen fra pladsen ind til Sorrento. En rigtig charmerende by. Vi fik en super dejlig frokost inden vi tog tilbage. Tilbage på pladsen fik vi lagt sengetøjet, inden vi gik ned ad klipperne til klippestranden.

Vi boede ved siden af et par hollændere på pladsen, og da vi sad og drak morgenkaffe kom hun meget oprevet og spurgte om vi også havde dyr i vognen. D.v.s. Svend sad ude, og jeg var inde og ordne noget i vognen. Da jeg jo af natur er meget videbegærlig, røg jeg ud af vognen og med derind. Tænk så var det nogle ganske små pissemyrer, der i den grad havde fået damens sind i kog. Jeg havde forestillet mig at se specielle dyr med en hvis størrelse på.

Efter morgenkaffen, ville vi se om der lå et supermarked til højre for pladsen. Det var en noget farlig gåtur. Der var ingen fortov, og vejen snoede sig så meget, at vi ikke kunne se, hvad der kom rundt hjørnerne. Derfor stod vi flere gange med ryggen op mod klipperne mens biler og især mange motorcykler susede forbi. Vi gik tilbage til pladsen, og tog igen bussen ind til Sorrento. Når vi handler eller er indendørs, skal vi bruge mundbind. Selvfølgelig har vi bold.dk mundbindene med. Vi havde sjov af, at få en tjener til at tage et billede af os med mundbindene på. Svend sendte fluks billedet til Denis, og skrev til ham. Vi kan ikke blive ved med at reklamere gratis. Hvortil Denis svarede det kan jeg godt se. Et øjeblik efter overførte han til en øl og et glas vin på mobilpay – thi hi.

Den har stået på grillmad hele vejen. Jeg havde et stykke hamburgerryg i fryseren med hjemmefra. Så det var skønt at spise kogt hamburgerryg med grøntsager til aftensmad.

Torsdag den 2. September var dagens etape den meget flotte Amalfikyst. Vi har kørt den en gang før, fra syd til nord. Denne gang var det omvendt, og den er bare flot, men også bjergkørsel af den spændende slags.

Vi havde passeret Amalfi, og manglede ca. 10 kilometer til Salerno, da vi blev stoppet af en motorcykel betjent med besked om, at der måtte vi overhovedet ikke køre (det ærgrer stadig Svend). Follow me var beskeden! Jeg mente ikke at Svend skulle sætte sig til modværge, så vi kørte efter manden op ad bjerget. På et tidspunkt slap han os, og sagde at vi skulle op over bjergkammen. Det betød en kringlet omvej på over 100 km. Da vi nåede toppen var vejen spærret p.g.a. vejarbejde, men den ville blive åbnet om godt en times tid. Der lå en bar tæt på afspærringen. Det passede os rigtig godt, vi havde kun drukket kaffe fra morgenstunden, så et stykke brød ville ikke være af vejen. Jeg gik ind for at handle, men kunne ikke se noget brød. Da jeg spurgte fik jeg at vide, at det havde de da. Jeg bestilte en med skinke, og en med skinke og ost. Der gik nogen tid inden damen kom ud fra køkkenet med varen, som var to varme måltider af en hidtil uset størrelse. Jeg måtte da kapitulerer.

Vejen blev åbnet godt middag, så vi kunne komme videre til Salerno. Her valgte vi en campingplads, vi har boet på tidligere. Vi så den flotteste solnedgang bag bjergene. Temperaturen er stadig sådan, at vi er iført badetøj fra vi står op til vi går til køjs.

Fredag gik vi en tur om formiddagen. Vi fulgte landevejen, og gik også lidt ind i landet. Det var ikke prangende! Noget frygteligt byggeri og en rodebutik alle vegne. Om eftermiddagen gik vi tur langs stranden, badede, spillede og læste.

Næste dag kørte vi en super flot tur i bjergene. Inden vi kørte frem til Camping Village International ved Praia a Mare, var vi inde og handle i stor Spar.

Vi pakkede ud, og gik ned til vandet. Det var dog kun Svend der kom i vandet.  Jeg skulle ikke nyde noget, da jeg så hvordan bølgerne væltede ham på røv og albuer.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

En kommentar til Fra Napoli til Praia a Mare

  1. Anne Møller Sørensen skriver:

    I får da kørt noget med forskellige forhindringer, men det lyder spændende, og I får sandelig også lækker mad. Hyg og rejs til jer begge herfra.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *