Fra Barcelona til Hundested

På Camping Tres Estrellas, skulle man betale for så mange dage man ønskede, når man ankom. Da vi kom kiggede vi på hinanden, og bestilte tre dage, så den tredje dag, tog vi en slap af dag på pladsen. Vi badede, læste og nød varmen og gik en tur langs stranden. Fra morgenstunden sendte Jacob fotos hjemmefra, hvor jorden var total hvid, fordi det haglede.

Om aftenen sad vi og læste, da det begyndte at dryppe på forruden. Ved siden af os boede nogle spanier. Der var tre børn, fire voksne og en stor hund i en lille campingvogn. De begyndte at pakke sammen. Vi skulle køre næste morgen, så vi røg ud, og på under ti minutter fik vi pakket vores ting ind i bagagerummet, så alt var tørt til næste plads. Aftenen blev fordrevet med spil.

Tirsdag startede vi atter med et havbad. Vi kørte mod Frankrig, og der var rigtig mange ”vejarbejdere” undervejs. Det er godt nok spøjst, når de står i deres lyserøde stiletter samt g-streng og vinker til os. Over grænsen var vi inde og handle. Sidst på dagen holdt vi i Carnet Plage. Efter der var rigget an, gik vi en tur til stranden.

Vi havde ikke spist frokost og grillede derfor lidt tidligt. Inden vi var færdige med at spise, fik vi en ny nabo. Han startede med at ligge nogle grejer på parcellen, og spurgte om vi ville passe på dem lidt. Jo da det ville vi gerne. Da han kom tilbage spurgte han, om han kunne låne lidt strøm af os? Joo da så gerne. Nu så han, at vi havde vin, om han kunne få lidt af det? Joo da —-. Det næste han zoomede sig ind på var vores mad. Nu ville han også gerne have noget af den. Her holdt nabo venligheden altså op. Svend var fast i tandkødet, da han sagde nej.

Det var nu blevet den 26. September, og da jeg vågnede, tænkte jeg, at det var  første nat siden maj måned, at jeg havde haft dynen på det meste af natten. Campingpladsens låge med først åbnet kl. 8.30, så vi fik drukket en del kaffe og læst nyheder, inden vi kunne komme til vandet. Det blev til vandet og ikke i vandet. Der var så høje bølger, at vi ikke turde bade.

Vi cyklede ind til Carnet Plage og by senere på dagen. Her oplevede vi virkelig bølgerne. En sejlbåd var i rigtig alvorlige vanskeligheder. Den sejlede ud af havnen, men kunne slet ikke styre det, så folk der stod og gik på molen var bange for, at båden slog mod molen, bølgerne stod ind over. Han fik vendt skuden, og kom atter ind i havnen. Her lå han og cirklede en del rundt, inden han fik hevet sejlet ned igen. Sidste tøjvask på ferien kom til en side om eftermiddagen.

Sidste indkøb i Frankrig blev gjort næste morgen i en Intermarche tæt på campingpladsen, så nu kan der laves tartiflette m.v. når vi rækker Månedalen. Resten af dagen, stod den på kørsel, og vi ankom til en lille plads i nærheden af Vichy sidste på dagen. Temperaturen viste hele 34 grader. Vi grillede en lakserulle, denne var farseret med kammuslingefars, umiddelbart lyder det super, men jeg er da glad for, at jeg ikke købte en til fryseren.

I flere uger havde vi planlagt, at vi skulle slutte på en bestemt campingplads tæt på Mulhouse. Overhovedet ikke på grund af pladsen, men fordi der meget tæt på ligger en restaurant, hvor man spiser himmelsk. Jeg prøvede at ringe til restauranten for at bestille bord til den 28. september. Desværre gik der en telefonsvarer på.

Vi kunne ikke købe morgenbrød på den lille plads, så vi lavede morgenkaffen, og måtte så finde en bager senere. Det var blevet rigtig koldt, og kun 9 grader fra morgenstunden. I løbet af formiddagen fik jeg fat i restauranten. Øv, bøv. De havde valgt at holde lukket til tirsdag, og da det jo kun var fredag, syntes vi det var for længe at vente.

Vi valgte at køre videre mod nord, vi løb ind i en ulykke omkring Freiburg. Sidst på dagen holdt vi ved Europacamping Sand ca. 60 km fra Karlsruhe.

Der var jo grundet planen om fransk gastronomi ikke købt ind til aftensmaden, så den franske gastronomi blev vekslet til tyske schnitzler på campingpladsen. Ikke helt det samme thi-hi.

Efter morgenkaffen kom vi tidlig fra pladsen. Vi kører nu op gennem Tyskland og endnu en herlig tur laker mod enden. Når først vi rækker op til motorvejen i Tyskland, hvor vi kører nu, savner vi jer alle sammen rigtig meget. Ikke mindst de tre skønne unger. Kalenderen vi får til jul, hænger på væggen i camperen på hele turen, og vi glæder os rigtig meget til at gense dem. Vi har også købt tre fine poser, og mon ikke også der er lidt, vi kan komme i de tre poser. Sidste udgivelse! Vi ses inden længe.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *