Fra Alvor til Malaga

Svend har haft lidt ”uheld” med sin morgenbruser undervejs. På den ene campingplads, skulle man vælge en bruser. Denne havde så et nummer. Inden man indtog bruseren, skulle man trykke på nummeret på et panel, der sad lige ved indgangen til baderummene. Det havde Svend overset, men den foregående i badet, havde åbenbart ikke brugt vandet helt op, så Svend fik meget lidt. Da jeg skulle bade, fortalte Svend, at man skulle ruppe sig en del for at nå det. Jeg fortalte ham grinende den lille detalje, som han havde overset.

Hans næste uheld, gav ham kun koldt vand. Her skulle man trykke på en knap uden for ens egen bruser, denne havde han også overset. Så verdens uheldigste mand.

Efter morgenbad og -mad gik vi ned til havnen og rundt i byen Alvor. Da duften bredte sig fra frokost restauranterne, følte vi pludselig sult, så vi fik en gang bacalao. Hjemme på pladsen lavede jeg en kande Sangria Så stod den på kortspil og afslapning resten af dagen.

Søndag den 9. september kørte mod Albufeira, her gik vi en tur. Fra Albuferira kørte vi til Quarteira og indkvarterede os.

Efter rigtig megen grillmad, lavede jeg spaghetti á la Susanne Mare til aften. Havde købt forskellige skaldyr til formålet.

Næste dag startede jeg, med at sætte en maskine tøj på. Så cyklede vi ned og gik i vandet. Om formiddagen cyklede vi ind til Quarteira. Vi gik rundt i byen, og var inde på et fiskemarked. Selvfølgelig ville vi også lige runde havnen. Da jeg skulle derind, lagde jeg mærke til, at folk viste id. Lovlydig som jeg er, thi-hi, gik jeg hen og spurgte, om jeg måtte gå ind. Det måtte jeg overhovedet ikke, for det var privat. Svend det bæst var smuttet bag om vagtskuret, og befandt sig nu inde på det forbudte område. Jeg kaldte ham an, så han kom ud igen. Der var ingen ros til konen for den handling. Svend mente, at jeg bare skulle være smuttet ind efter ham. Da vi kom tilbage til campingpladsen, måtte vi lige ned og have en dukkert. Temperaturen var over 30 grader, så vi var godt lune efter cykelturen.

Fra Quarteira kørte vi mod Spanien, der blev lavet lidt indkøb undervejs, og vi kørte også over grænsen fra Portugal til Spanien, så uret måtte nu stilles en time frem. Vi kørte til Isla Christina, ca. 10 km. efter grænsen til Spanien sidst på eftermiddagen.. Efter en tur ned til stranden grillede vi marinerede revlsben.

Næste dag, onsdag den 12. september gik vi over vejen, og ned og badede. Der lå en lille kirke på stranden. På næsten samtlige campingpladser vi har været på, løber der små katte overalt. Et par af dem har endog forsøgt, at komme ind til os i vognen, så Svend spøgte med, at vi var noget på den, hvis vi fik taget en kat med hjem. Og alle ved vist, at jeg meget hellere hjembragte en portugisisk gadehund, end en lille kat, selvom jeg må indrømme, de er meget søde.

Efter morgenmaden cyklede vi en tur ind til Isla Christina. Vi var inde på turisten, og det viste sig at der var den skønneste cykelrute ind til byen. Vi var cyklet langs landevejen, selvfølgelig tog vi cykelstien hjem.

Tilbage på pladsen, ville vi lige slukke tørsten i baren. De reklamerede med tapas, så vi sagde, at vi gerne ville have fire stk., og at de måtte vælge. De kunne ikke nogle af de sprog vi kan. Det var på det nærmeste fire måltider, de serverede. For de fire portioner, en stor øl og et glas hvidvin, måtte vi bøde godt 14 eur.

Torsdag den 13. september startede vi igen med en svømmetur i havet. Vi havde planer om, at cykle i modsat retning af dagen før. Jeg ville rigtig gerne klippes, og det skulle jeg aldrig have gjort. Jeg ligner simpelthen Tintin. Betænkelig blev jeg også, da Svend proklamerede, at han ville gå på kaffebar imens jeg blev klippet. Bar ja – mæææn kaffebar, mon han er begyndt at lyve for mig.

Fra Isla Christina, var næste stop Sevilla. Det var en utrolig smuk by, men vi boede elendigt, faktisk på en parkeringsplads hos en mekaniker, den var valgt, fordi der ikke var campingplads i byen, og fordi vi gerne ville bo centralt i den store by, dog havde vi ca. 4-5 km. ind til byen, men den var helt sikkert gåturen værd. Tilbage på pladsen, stod den på spansk skinke med tilbehør – herligt.

Lørdag morgen var ikke den allerbedste. Vi havde set at vi kunne benytte en bruser, hos mekanikeren. Vi var tidligt deroppe, men lofts lyset virkede ikke og det var halvmørkt, der var ingen døre der kunne låses, så bad og toilet foregik lynhurtigt. Tilbage og spise morgenmad. Så skulle jeg op og afregne, alt var lukket og slukket. Det var jo lørdag, og der hvor jeg havde tjekket ind dagen før, var der låst og lukket. Ingen mennesker, men der lå en vagthund udenfor. Der hang en ubehjælpeligt skrevet seddel, hvor der stod exit og så et spansk telefon nummer, smutte kunne vi ikke. Der var en stor jernlåge der skulle åbnes for os. Jeg brugte en livline (tak Tina), for at få styr på hvilket tal, der skulle foran det spanske nummer, og ringede til det. Der skete o og en dyt. Jeg gik lidt omkring, det gjorde hunden desværre også, men den virkede nu fredelig. Tænkte at jeg lige ville vende sagen med Svend, men på vej tilbage mødte jeg en mand med en telefon, sikkert den jeg havde ringet til, han kunne kun spansk, og det kan jeg jo ikke. Dog prøvede jeg at pege på hans seddel, og vise at der nok også skulle stå +34 foran. Det fattede han ikke, så jeg afregnede og gik tilbage til Svend.

Nu kørte vi op til lågen, den var ikke blevet åbnet, så Svend kørte frem og tilbage foran porten. Han forventede et abra kadabra (en sensor), der åbnede den. Det skete ikke, og manden var igen forsvundet. Nu var det Svends tur til at prøve at finde ham, men det lykkedes, og vi kom afsted mod Codobra.

Codobra var en mega flot by, og vi løb oven i købet ind i et bryllup, hvor flere af kvindernes hatte kunne slå dronning Margrethes ditto. Vi var inde hos en slagter, her gik det galt for mig igen. Jeg så noget rigtig pænt kød, og pegede, at det ville jeg gerne købe til 2 personer. Slagteren forstod at dem ville jeg gerne have to af. Så stod jeg, med noget der ligner 2 oksestege i vognen. Pyt den ene røg i fryseren.

Efter Codobra var det meningen at vi ville tilbringe et par dage i  bjergene, men først var vi inde på en plads, der var så ringe, at vi ikke ville bo der. På næste plads kunne vi kun have en nat, derfor ombestemte vi os og kørte ned til kysten. Vi fandt den herligste plads ca. 30 km. øst for Malaga. Vi kunne oven i købet for hele 2 eur. mere pr. døgn, få en plads med fuldt vue over havet, så sådan en snuppede vi. Drengen plagede igen, så vi var oppe på pladsens restaurant og spise paella om aftenen.

Søndag den 16. september serverede jeg brunch, der vankede da også en gave til alders rente nyderen. Boligen trængte lige til en opfrisker, så der blev vasket tøj og gjort rent. Herligt!

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *