Fra Noiremoutier til nord for Porto

 

Lørdag de 22. august, cyklede vi en længere tur rundt på øen Noiremoutier. Der var cykelstier hele vejen, så vi var fri for at køre med den øvrige trafik. På hele øen indvinder de salt, så der var boder overalt, hvor de solgte af varerne. Vi var også inde i hovedbyen og gå lidt i gaderne. Da vi kom tilbage til havnen, hvor vi boede var der søsætning af en fiskekutter. Det foregik lidt anderledes end hjemme, så vi fulgte søsætningen.

Næste dag kørte vi en del på motorvejen mod Bordeaux. Fra Bordeaux gik den ad de små veje, gennem vinområderne til Bagerac. Vi fik en plads ned til Dordogne, så vi hev bord og stole frem, satte os og fik rejsestøvet til at ligge sig. Mandag stod på den store morgenkomplet med det hele. Efter vi havde indtaget den, gik vi langs Dordogne ind til Bergerac. Det er en flot og meget hyggelig gammel by. Cyrano var selvfølgelig overalt. Vi var også inde på et museum og læse lidt om ham. Tilbage på pladsen tog vi cyklerne ud at handle.

Tirsdag den 25. august kørte vi fra Bergerac. Vi satte Esmaralda til næste destination, og ville være fremme ca. tre timer senere. Undervejs var vi inde og handle på et lille marked, og vi var også inde i Intermarche. Først på eftermiddagen, hvor vi havde 26 minutters kørsel igen, valgte vi at køre ind til vejsiden for at spise lidt baguette med skinke.

Set i bagklogskabens klare lys, havde vi godt nok haft nogle sjove dialoger undervejs. Bl.a. sagde jeg på et tidspunkt undrende Cahors for mig selv. Svend konkluderede, at dem var der jo sikkert flere af, for den var vi jo slet ikke i nærheden af. Senere undrede det mig, at der stod Barcelona på et skilt, men jeg tænkte, at det var jo også en stor by. Da vi så holdt ved vejen, tog Svend sin Ipad frem, fordi han syntes, det var mærkeligt, at vi kørte mod Toulouse. Øv, bøv nu gik virkeligheden op for os. Vi var kørt i stik modsat retning af, hvad vi skulle (aldrig prøvet så galt før),  så da vi plottede adressen ind igen, var vi 6 timer fra målet. Vi blev enige om, at bide turen over så da vi havde kørt nogle timer, fandt jeg en lille skovsø på Park4night. Her ville vi grille og overnatte. Vi kørte frem til målet, men  kommunen havde valgt, at ligge et ridestævne samme sted, så vi kørte rundt blandt rigtig mange mennesker, heste, trailere m.v.

Her kunne vi ikke være, så videre til næste plads, men den gik heller ikke. Vi ombestemte os, og valgte at køre de sidste par timer frem til San Sebastian. Vi holdt på pladsen kl. 19.55, men alt optaget. Samme resultat på næste campingplads. Nu kunne vi godt se, at vi ikke kom til at grille den dag, så jeg rendte ind i en Carrefour for at se, om de havde en grillkylling eller lignende. Her var slagteren lukket dagen. Svend havde, mens jeg var inde for at handle, set at der var en autocamperplads ved havnen, så frem til den, for at konstatere, at her var også complet. Umiddelbart var der heller ikke sådan lige en smutvej, vi kunne overnatte på, så da klokken var rigtig mange, kørte vi ind på en parkeringsplads ved et supermarked. Vi tænkte, at her måtte vi så bo for natten. Ca. en halv time efter vi var gået til køjs, blev vi banket op af en vagt. Han sagde at dér kunne vi ikke sove. Svend klagede vores problem, men det var han ligeglad med. Han truede oven i købet med policen. Da han kørte, satsede vi og sov videre.

Næste morgen var vi tidligt på farten. Vi plottede en ny campingplads ind. Den lå oppe i bjergene, og da vi havde valgt den korteste rute, viste det sig at være meget spændende bjergkørsel. Fremme ved pladsen, fik vi at vide, at alt var optaget, men at vi kunne parkere på deres p-plads. Så ville der sikkert blive plads senere på dagen. Vi parkerede fik spist morgenmad, og også taget et bad. Pladsen var bl.a. valgt fordi vi trængte til at få vasket tøj. Nu viste det sig, at vaskemaskinen var Out of Order, så vi kørte igen til den fuldstændig fantastiske camperplads i Bilbao. Her var ingen pladsproblemer. Vi valgte præcis samme parcel som for tre år siden, riggede an, gik en tur , lavede en kande Sangria (vi var jo kommet til Spanien). De herligste bøffer blev grillet om aftenen. Om natten måtte jeg bare ud for at fotografere,  udsigten over byen. Desværre kan den slags udsigter ikke gengives.

Der er el og vand på pladsen i Bilbao, men ingen bad, så her bades i camperen. Efter morgenmaden tog vi bussen ned til Bilbao. Vi stod af i en handelsgade. Herfra gik vi til Guggenheimer museet. Da vi gik derfra, gik vi ind i den gamle bydel. Her spiste vi lidt sen frokost. Vi fik selvfølgelig nogle tapas, men vi var enige om, at det ikke var de mest spændende af slagsen. Sidst på dagen returnerede vi til camperpladsen.

Tirsdag den 28. august kørte vi fra  Bilbao. Undervejs var vi inde og handle i en kæmpe Carrefour, da vi skulle betale vores indkøb, var Svend på vej til en af de 17 kasser. Det var ikke populært, systemet var, at alle stod i en meget lang kø. Og så blev der, efter tur, henvist til en af kasserne. Det havde vi ikke prøvet før.

Da vi skulle ind på pladsen Camping-Playa Arenillas, var det en meget stejl nedkørsel. Der kørte en belgier med campingvogn ind foran os. Da vi var halvt nede af nedkørslen, blev vi stoppet af en spansk dame. Belgierne havde blokeret indkørslen til pladsen, hvor hun netop var på vej ud, også med en campingvogn. Ingen af dem kunne komme frem eller tilbage. Det blev belgieren, der måtte overgive sig efter laaang tid. Svend bakkede tilbage til toppen af bakken til proppen var løst. Vi havde kun kørt 46 km. den dag.

Efter de første to maskiner tøj var klaret, gik vi ned og badede. På en strand der var ca. var en tredjedel af trekanten, var der fire livreddere. De to stod hele tiden ude i vandet, og to andre sad i et tårn og holdt øje med os. Senere på dagen, hvor vi gik en tur, var der slet ikke til at bade p.g.a. tidevand.

Næste morgen prøvede vi optimistisk at gå til stranden. Der var stadig højvande, og vi kunne ikke lige huske, hvordan klipperne så ud, så vi turde ikke hoppe i.

Sengetøjet røg i maskinen. Vi havde fået et afløbsproblem, både på vores badeværelse og i vores køkkenvask, den fik Svend fikset. Han købte noget afløbsrens og hældte i afløbene. Da det havde stået et par timer, hældte jeg kogende vand i, og svupti så fungerede det igen.

Jeg fik med nød og næppe reddet sengetøj og dyner ind, så begyndte det at regne. Resten af dagen stod den på kortspil og yatzy i vognen. Grillmesteren stod af. Han havde set en reklame med tilbud på paella og vin lige uden for pladsen. Dér gik vi over, for at spise. Der ville gå et par timer, inden de lavede mad. Da vi havde sprunget frokosten over og var sultne, blev der alligevel grillet.

Torsdag den 30. august, bød dagen fra start på lidt bjergkørsel, bl.a. var vi forbi et skisportsted. Efter vi kom ned derfra, var det dødsyg kørsel resten af dagen, mest på motorvej. Svend stoppede op tre gange undervejs, fordi motoren blev varm. Han så noget betænkelig ud.

Sidst på eftermidagen begyndte jeg at kigge på Park4night. Jeg fandt en plads, der efter beskrivelsen lå natursmukt, ned til den flod vi ville følge dagen efter. Adressen blev plottet ind. I beskrivelsen stod også at el og vand m.v. var gratis men også, at man så positivt på at man smagte stedets produkter (ikke hvilke produkter). Svend tænkte igen måske paella. Fremme viste temperaturen i øvrigt 34 grader. Pladsen lå helt rigtigt ud til floden. Det var et termalbad, der tilbød faciliteterne, og da adgangen var gratis, var der kun en bar man kunne støtte. Svedige som vi var, gjorde de to store gin og tonic til 8 eur rigtig godt. Det var et meget fint og roligt sted.

Næste dag kørte vi langs floden, vi kørte over grænsen til Portutal kl. 9.15. Uret blev sat en time bagud. Nu kørte vi ind for at lave et større indkøb (kød, fisk og småting købes når vi cykler, mens de store indkøb er bedst at gøre, når vi har bilen med. Vi købte 10 liter vin, 12 øl, brød, vindruer, banan, nektarin, melon, kartofler, agurk, græsk yoghurt, skyr, mozzarella, flødekarameller, karklude, kinesisk soya, da vi stod i kassen, sagde jeg til Svend at nu måtte vi håbe de tog visa kort, og vi snakkede om, hvad vi havde i lommerne af kontanter. Jeg vidste at jeg havde over 50 eur. Det mente Svend, næppe kunne dække den vognfuld vi stod med, men han havde da også lidt i lommerne. Samlet regning 33,90 eur. Omregnet af mig til 257 danske kroner. Godt nok kunne jeg huske Portugal er billigt at handle i, men det her tog da prisen.

Godt middag (kl. 1300) kørte vi ind på en campingplads ca. 40 km. nord for Porto. Efter vi havde rigget an, gik vi til stranden. Det blev en udfordring for den af os, der ikke er vinterbader. Vandtemperaturen er væsentlig lavere her i Atlanten, end i Hundested, og så er der rev i bølgerne.

Lørdag morgen den 1. september modtog vi billeder af en meget stolt Humle, der skulle til sit første fodboldstævne i Frederiksværk. Vi var også på Facetime med ham. Så cyklede vi til vandet, man måtte læse bølgerne, og smide sig når de ikke var for kraftige. Da vi havde badet var, vi henne og se hvor der kom små fiskebåde ind, og hvor de solgte dagens fangst.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *