Fra Zadar til Omis

Søndag den 3. september bød vejrudsigten på lidt regn fra formiddagen, så vi blev ved vognen til vasketøjet var tørt. Om eftermiddagen cyklede vi en tur rundt en nærliggende havn.

Mandag da vi sad med morgenmaden, kom der pludselig en dame gående op af vandet og ind på pladsen. Vi boede nærmest vandet, så jeg sagde til Svend, hvor i alverden kom hun lige fra. Ingen af os havde set hun gik ud af pladsen, og hun havde ikke lige en størrelse der kunne blive væk bag et træ. Lidt efter kom hun grinende tilbage. Hun boede på en anden campingplads, hvor hun var gået i vandet. Hun havde så taget fejl af pladserne, og nu kunne hun ikke finde hendes campingvogn. Jeg blev helt glad for, at det ikke kun er mig der kan blive væk i en telefonbox.

Vi havde tænkt os, at tage bussen ind til Zadar mandag. Pigen der passede campingpladsen, sagde at vi skulle cykle ind til den nærmeste lille by, og derfra tage en bus. Da vi kom ind til byen, syntes vi Zadar var så tæt på, at vi kunne cykle hele vejen. Det gik galt i første omgang, idet vi endte i en blindgyde, og måtte tilbage til en vej, der førte under jernbanen. I anden runde gik det glat, bortset fra at der var temmelig megen trafik, da vi nærmede os centrum af Zadar. Da vi kom ind, stillede vi cyklerne for at bevæge os videre til fods. Nu opdagede vi at andre cyklister, cyklede på fortovene, så det gjorde vi også, da vi skulle hjemad. Der var også skudt en del på husene inde i Zadar.

Vi fandt en lille listig gårdhave, i den gamle bydel, hvor vi spiste frokost.

Tirsdag den 5. september rykkede vi igen teltpælene op.

Da jeg skulle afregne kunne damen på pladsen simpelthen ikke huske, hvilken pris hun havde sagt til os. Hun mente, det var 15 EUR i døgnet, og det havde hun da sagt. Jeg spurgte om hun så helst ville have EUR eller KN. Hun sagde EUR. Hun skulle så gange 15 med tre (tre døgn), og hertil ligge lån af vaskemaskine.

Det havde hun foreslået skulle koste 20 KN. 20 KN er ca. 20 d.kr. Nu forlangte hun fem og firs EUR. Det var virkelig, fordi hun ikke kunne finde ud af det, så hun blev flov da det gik op for hende, hvordan regnestykket var. Det var sølle. Hun boede i den reception, I kan se på billedet. Der var et bord og en sofa, rummet blev så delt med et forhæng. Hun var totalt usund at se på, og hun gemte sig i en hættetrøje. Da jeg kom ind for at betale, lå hun på sofaen.

Efter afregning, forlod vi pladsen, og da vi havde kørt lidt, var der flere advarselsskilte med vildsvin på vejen. Ikke just skilte vi er vant til at se hjemme. Når vi er inde i større forretninger er der også skilte der viser, at vi ikke må have pistol med derind.

Først på eftermiddagen, kom vi til Belvedere Camping. Det er en af de flotteste pladser vi nogensinde har været på, og vi har trods alt camperet sammen siden 1970. Pladsen ligger ved Seget. Vi fandt en plads med en første klasses udsigt over havet, og da vi havde rigget os an, gik vi en rundtur på den meget store plads.

Den næste morgen blev der vasket lidt klatvask. Vi bruger ikke så meget tøj, men hele tiden helst bluser uden ærmer. Herefter gik vi langs kysten over stok og sten, og vi ramte da også en lille by, hvor vi fik en tår til halsen inden vi satte kursen hjemover igen. Eftermiddagen blev tilbragt nede ved vandet.

Torsdag den 7. august tog vi ind til Split. Vi startede kl. 9.00 fra pladsen, og hele turen foregik i båd. Vi måtte skifte skib i Trogir. Her havde vi en times ventetid. Den samlede sejltid var ca. to timer hver vej. I Trogir stod der et par østrigere af sammen med os. De syntes vi skulle se torvet, for der havde de tidligere været, og der var altid musikere der optrådte. Som det fremgår af billederne, var det vist et blandet kor af folk fra plejehjemmet og lettere retarderede, vi var rendt ind i.

I Split var det et must at komme på fiskemarkedet. Den lille køletaske var medbragt fra vognen, og jeg kunne allerede snuse sværdfisk og tun – thi hi. Det var så ulækkert, at jeg ikke ville købe den mindste sardin, og så mange fluer kunne da heller ikke tage fejl i varmen. Så hjem igen med tom køletaske. Vi brugte dagen i byen til at se den gamle bydel, var også på et marked, og spiste frokost på et torv med meget gamle bygninger. Vi returnerede til campingpladsen ca. kl. 18.00.

De havde lovet torden, så Svend pakkede alt ind til natten.

Fredag den 8. september var vi igen på landevejen. Vi var inde i et monster stort center ved Split og handle. Herefter blev kursen sat til Omis.

Vi gik eftermiddags tur på pladsen og ved stranden. Der er en meget fin sandstrand. De andre steder, hvor vi har badet, har det været stenstrand.

Lørdag formiddag gik vi gennem Omis, ind til familien Pedersens lejlighed. Huset lå meget højt oppe med en fantastisk udsigt. Der gik en mand og fejede, og vi prøvede at få ham i tale. Han forstod ikke en meter, men tilkaldte konen, der kunne engelsk. Hun blev rigtig glad, da hun hørte, hvorfor vi stod der. Vi blev inviteret indenfor, for at besigtige huset. Hun ville også meget gerne give kaffe eller øl. Det afslog vi dog.

Svend ringede og snakkede med Simon. Han mente det var et must, at vi skulle sidde på en lille strandbar, når vi kom ned. Så det måtte vi da prøve. Vi gik ind i den gamle bydel, og fik et stort fad med blandet fisk og skaldyr. Det bedste hidtil. Vi gik langs strand promenaden hjem. Eftermiddagen brugte vi til at bade og slappe af.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *