Fra Umag til Rovinj

Da vi kom til Kroatien, skulle jeg lige bruge noget saltvand til håret. Svend blev sat til, at kører med visa kortet. Det plejer han normalt ikke at pive over, men han bemærkede da, om det var guldstøv jeg kom i håret. 24,95 havde han betalt. Han tænkte bare ikke over, at vi var kørt fra Slovenien, hvor de har EUR, over grænsen til Kroatien, hvor de har egen valuta. Denne svarer nogenlunde til vores danske kroner, så det var ikke EUR Svend måtte bøde.

Efter en morgendukkert i Adriaterhavet, ville vi i gang med at vaske tøj, så jeg hev sengetøjet af. Svend skulle hente vaskemønter, dem havde de bare ikke før kl. 11, så vi satte os med et par bøger ude i solen. På et tidspunkt, hvor jeg var gået ind i vognen, hørte jeg Svend sige. Kan man da ikke være i fred nogle steder. Jeg tænkte at det nok var en dansker, der havde scannet vores danske nummerplade. Vi havde ikke set andre danskere på pladsen. Kort efter blev der stukket et hoved ind i vognen til mig, og dér stod Susanne Mikkelsen. Jørn og Susanne var på vej ned til stranden, da de så Svend. Tjaa verden er lille. Jørn og Susanne bor i sidste rækkehus på Hundestedgårdsvej, altså kun et par hundrede meter fra os.

Vi blev inviteret til en lille én hos dem om eftermiddagen.

Tirsdag fik vi den store udvidede morgenmad efter vores havbad.

Efter morgenmaden fulgte vi kysten fra campingpladsen ind til Umag. En længere tur. Vi gik ad landevejen hjem. Ca. 4 km. udturen var mindst dobbelt så lang.

Inde i Umag sad vi et meget flot sted, og kiggede ud over vandet. Vi nød en halv liter øl og en kvart liter vin. De to ting kostede ca. 50 kr. tilsammen, så prisniveauet er ok.

Hjemme igen kørte Svend ud for at handle drikkevarer, og jeg gik ud for at handle madvarer. Svend var inde på en vingård og fik tanket på vores dunk. En rigtig god vin. 14. kr. pr. liter.

Vi bød Susanne og Jørn på en eftermiddags øl.

Dagen efter cyklede vi en tur langs kysten i den modsatte retning af Umag. Vi kom ud til den næste campingplads. Vi handlede lidt på tilbageturen. Eftermiddagen tilbragte vi på stranden.

Om aftenen var vi nede og se den smukkeste solnedgang.

Torsdag kørte vi afsted fra Umag. Dagen bød på bjergkørsel ind i landet. En meget smuk og meget snoet vej førte os først til Groznjan, hvor vi parkerede neden for byen, og gik op og så denne meget hyggelige bjerglandsby.

Fra Groznjan kørte vi til næste bjergby Motovun. Denne egn er meget kendt for sine trøfler. Vi indlogerede os på en autocamperplads neden for byen. Den første camperplads vi har været på med swimmingpool, og selvfølgelig en enestående udsigt ned over dalen.

Der var et stykke at gå op til byen, og den slog omkring de 30 grader. På træerne hang abrikoser, figner, ferskner og kakki frugter. Da vi kom op til byen, måtte vi lige sidde og sunde os lidt. Vi kiggede på den gamle hyggelige by, og fik selvfølgelig også købt trøffelolie. Den smager himmelsk.

Næste dag bød også på en del bjergkørsel. Vi kørte ind hos en vinbonde et meget lille sted. Det var bestemt ikke nogen god vin, men vi nænnede da ikke andet, end at handle med den gamle mand, der ikke snakkede andet end kroatisk.

2 liter hvidvin (leveret på en Colaflaske), 1,5 liter rødvin (på Fantaflaske), og en lille slivovitz. Samlet pris 67 kr. Vinen kan i bedste fald bruges til Sangria.

Vi gjorde stop ved Limfjorden. Her købte vi olie og ost. Næste stop var Rovinj.

Det tog os lang tid at finde en plads på campingpladsen, hvor vi kunne køre ind. Vi havde i første omgang udset os en plads. Den måtte vi opgive. Undervognen skrabede på, da Svend forsøgte at køre op på pladsen, så vi måtte gå en del rundt, inden vi fandt en plads med sol, og hvor camperen kunne komme ind.

Om eftermiddagen gik vi ind og kiggede på byen.

Vi skulle have lidt frugt med hjem. Da vi havde købt hvad vi skulle have, lavede grønthandlerdamen en bunke med forskellige grønsager, som hun syntes vi skulle have. Jeg sagde at Svend skulle give hende nogle penge, det afslog hun på det kraftigste.

Aftensmaden fik vi på campingpladsens restaurant. Den bestod af et fiskefad til to, 1 liter af husets hvidvin og til dessert to irsk kaffe. Hele molevitten kostede 270 kr. Vi falder stadig i svime over prisniveauet.

Lørdag cyklede vi ud ad byen for at handle. Vi fik bl.a. købt nogle meget fine strandmadrasser med motiv af Kroatien. Her er klipper, så de er bedre at ligge på end på vores håndklæder.

 

 

 

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *