Fra Pisa og hjemover

img_2851img_2373dsc_0567dsc_0574dsc_0566img_8196dsc_0547dsc_0538

Snavsetøjet løber ingen vegne, så søndagen startede med lidt tøjvask. Herefter tog vi en cykeltur til Marina Massa og også op ad bakke til byen Massa. Byen var ret død, formentlig også fordi det var søndag. Da vi kom tilbage til camping pladsen, gik vi et par timer på stranden.

Dagen forinden havde vi mødt en meget mørk mand, der solgte paraplyer. Nu gik han så nede på stranden, troede vi. Vores forvirring var stor, da der pludselig var to meget sorte mænd der solgte paraplyer. Vi blev enige om, at det nok var os, der ikke var så gode til at hitte forskel på alle de mørke mænd.

Mandag den 26. september stod den atter på havbad, formentlig det sidste i år for Svends vedkommende, fordi vi nu sætter kurs mod Gardasøen.

Det har været så hyggeligt at have en ny morgenbade ven, mææn den holder vist ikke, når vi vender hjemover.

Gps’en blev sat til Bardolino. Undervejs var vi inde og handle. Der ligger to campingpladser inde i Bardolino. Begge kunne melde alt optaget, så der blev sadlet om til Malcesine. Efter en lille gåtur grillede vi.

Tirsdag den 27. september cyklede vi fra campingpladsen ind til byen langs søen. En rigtig dejlig og smuk tur. Efter en tur op til borgen, og lidt kiggen i butikker, satte vi os ind på biblioteket og fik en lille en. Tilbage på pladsen lavede vi lidt italiensk frokost.

Onsdag havde vi tænkt os at cykle den modsatte vej langs søen, men solen kom ikke rigtig frem fra morgenstunden, så Svend stillede forslag om at vi lavede køredag. Indrømmes skal det i hvert fald også, at vi glæder os til at gense familie og venner. Ikke mindst Mia, Chili og Humle, selvom de har været med på væggen hele turen rundt.

Onsdag aften holdt vi i Nürnberg ved et Gasthof der hed Grüne Au zum Brez’nwirt. Vi gik ind og spiste sigøjner schnitzler. Stedet var med på den App vi bruger, når vi skal finde overnatninger.

Torsdag lavede vi kaffe, og i første omgang kørte vi ind til en bager, og så ind på nærmeste tank for at købe diesel, bade og drikke den medbragte morgenkaffe.

En af de ting vi har snakket meget om, er at Italien har været turist død (især i syden), i forhold til vores tur sidste år i Portugal og Spanien, hvor der var turister lige til sidste stop i Frankrig.

Vi har også grinet rigtig meget af, at der flere gange på campingpladserne er blevet gjort opmærksom på, at det er en meget stor camper vi har. Sidste år i Portugal og Spanien, var den monster lille i forhold til de fleste andre. Lidt pudsigt.

Lige nu går den op ad autobanen, vi regner med at overnatte meget nordligt i Tyskland og vende hjem til Hunst i morgen. Klar til hverdagen og mange dejlige oplevelser rigere.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *