Fra Rom til ca. 50 km. nord for Pisa

img_2302img_2330img_2338dsc_0442

dsc_0452dsc_0476

img_2357img_2805

img_2821img_2814

dsc_0521dsc_0530dsc_0552

Lørdag den 17. september tog vi igen ind til Rom. Vi brugte dagen til fods, og var bl.a. ude og se, hvor vi boede med Anne og Bent. Selvfølgelig måtte vi også lige sidde, hvor vi sad med dem og ventede forgæves på nøglen til vores skrækkelige lejlighed.

Bagefter var vi rundt i gaderne omkring lejligheden, og vi sad på en hyggelig plads og spiste frokost.

Søndag morgen startede jeg med at konstatere, at mine allerbedste sandaler var blevet ædt af et dyr i nattens løb. De var bidt i stykker i nattens løb.

Efter morgenmaden tog vi ind for at se Colloseum. Vi opgav foretagendet. Først skulle vi stå i kø i flere timer for at købe billet. Herefter igen kø for at blive skannet. Hvis vi så skulle rundt i udgravningerne, var det ny kø for scanning. Det havde vi ikke lyst til. Vi snakkede om, at en søndag nok ikke var ideel, og at man skulle tage tidligt ind og stille sig i kø, hvis man ville ind. Vi gik op til præsidentboligen, og var rundt på de små pladser i stedet.

Mandag gik den igen mod nord. Midt på eftermiddagen holdt vi på Orbetello Camping Village nær byen Orbetello.

Vi var rundt og kigge lidt på pladsen, og gik en tur ned til havet. Næste morgen startede med et havbad. Svend var stadig med. Efter en bruser og lidt morgenmad, cyklede vi ind til den nærmeste by Porto Stefano. Den lå 8 km. fra pladsen.

Den sidste del af turen var igennem bjerget (4 tunneller), så det var en mørk fornøjelse. Efter vi havde gået rundt og set den lille fiskerby, cyklede vi tilbage til pladsen og lavede en gang spaghetti del mare. Så gik turen til stranden i en lille times tid. Da vi kom tilbage til camperen, spurgte jeg Svend, om ikke han kunne tænke sig en øl, (jeg havde nemlig købt et par nye flif, floffere, og der var en øloplukker under sålen), men tror I ikke han sagde ”jeg har egentlig ikke lyst til øl nu”. Helt ærlig det er ikke hændt så tit. Men da han opdagede hvad jeg ville afprøve, ombestemte han sig dog.

21. september var vi igen på farten. Første stop var Montalcino. Det er her vindruerne forvandles til Brunello vin. Så havde vi udset os en campingplads mellem Siena og Firenze. Tanken var, at vi ville tage et tog eller en bus og få set begge byer. Da vi kom til pladsen, der lå meget naturskønt højt oppe i bjergene, kunne vi godt se, at tog var der ikke tale om. Der var en by med busstoppested 5 km. meget stejlt opad, så vi plottede næste plads ind i gps’en. Denne plads lykkedes det os ikke at finde. Så næste pejlepunkt blev en autocamperplads i Firenze. Her var alt optaget. Men kl. 19.00 fandt vi en autocamperplads / parkeringsplads ved et busstoppested i Firenze.

22. september tog vi bussen ind til Firenze. Byen var en fantastisk oplevelse. Vi havde kun en dag i byen, primært grundet mangel på campingplads. Vi havde lidt problemer med vandpumpen i vognen. Byen var så spændende, at her må vi til igen. Der var så mange ting at foretage sig, og den var ultra flot. Ikke nok med det, der var mange super lækre forretninger.

Vandpumpen er delvis stået af. Svend har fået en teknik med en papegøjetang, hvor han slår på pumpen. Gentlemann er han da. Kom med et godt tilbud om at han kunne sidde og slå på pumpen, mens jeg badede. Afslog det gode tilbud, så skulle jeg jo bare lugte til ham (thi, hi), så må vi da hellere lugte lidt begge to, så hellere skubbe badet til om aftenen, hvor vi kom til en ny plads.

Vi kørte fra Firenze om eftermiddagen. Vi satte kursen mod Massa, ca. 50 km. nord for Pisa. Vi ville bruge pladsen som udgangspunkt for en tur til Pisa og en tur til Cinque Terre. Begge dele kan besøges med tog. Vi fik handlet undervejs, og bl.a. købt sværdfisk, kød, vin og øl til et par dage, så vi regner kun med at spænde cyklerne af de næste par dage.

23. september blev den lille 42 år, så en opringning til fødselaren, inden vi tog morgen dukkerten. Svend er blevet totalt vildfarens med at bade.

Nu skulle der igen vaskes lidt tøj, og jeg måtte også til frisøren efter morgenmaden.

Det var sjovt. Jeg ventede ca. 1 time udenfor forretningen. Frisørens oldebarn på bare tre måneder, lå udenfor i en barnevogn. Når han gav lyd fra sig, var det ham det drejede sig om. Frisørens barnebarn vaskede hår, og hun klippede også mænd med maskine. Da hun var ved at vaske farve ud af en dames hår, begyndte den lille fyr at blive utilfreds. Hun tog ham op af vognen, og tog samtidig en flaske med noget medicin han fik. Så lagde hun ham tilbage på maven, og han faldt meget hurtigt i søvn.

Jeg blev skåret og ikke klippet (mener det var en teknik, min farmor også brugte). Da jeg var blevet vasket, blev barnebarnet sendt ud og handle. Jeg var sidste kunde inden siesta. Nu vågnede den lille igen, og så blev min klipning simpelthen suspenderet, mens oldemoderen tog sig af ham, indtil hendes barnebarn atter indfandt sig.

Det hele var bestemt en oplevelse værd, men måske kommer der et genopretningsklip hos Jeanet, når vi vender hjem.

Om eftermiddagen cyklede vi ind til havnen i Carrera. Fra havnen gik turen ca. 8 km. op ad bakke til Carrera by. Den var røvtrist, så det bedste var at det gik ned ad bakke hjemover.

Næste dag tog vi toget, de ca. 50 km. ind til Pisa. Vi var rundt i byen og selvfølgelig også rundt det skæve tårn.

Da vi så skulle med toget hjem igen, gik min tisse mand totalt i selvsving. Vi havde lige sat os i toget, da han smed kameraet i skødet på mig, og jeg kunne godt se at vandet stod ham helt op til øjnene. Da jeg så kiggede til toiletdøren, var han væk. Jeg tænkte, nu laver han Frederiksværk modellen, (på vej hjem fra København hoppede han engang af sidste tog. Denne gang havde jeg intet andet på mig end kameraet (ingen penge, telefon eller billet). Der gik meget lang tid inden jeg så ham igen, på vej den modsatte vej i toget med en kontrollør foran sig. Nu smed han da heldigvis hen billet til mig – puh ha. Kontrolløren hjalp ham. Han havde været ved tre toiletter der ikke virkede, så han fandt et toilet der virkede. Jeg var færdig af grin, men alt endte lykkeligt.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *