Fra Villa S. Giovanni til Rom

På pladsen ved Marina Camerota, var der næsten ingen gæster. Så om morgenen var Svend superoptimist (troede jeg). Efter vores svømmetur sagde han, jeg går lige op og henter noget morgenbrød. Han kom grinende tilbage, tomhændet og sagde, det kommer om ganske kort tid. Der blev simpelthen sendt en bil afsted, for at hente to morgenboller til os.

Da bollerne ankom, havde Svend set et kort, og snakket med en dame, der sagde at der ikke var langt ind til nærmeste by, bare man fulgte vandet. Det ville vi da prøve. Det tog os en lille time at komme derind. Vi måtte ud i vandet og over klipper, men der var mange, rigtig fine små strande. Det var stegende hedt, så jeg kiggede meget efter, hvor jeg kunne købe vand, da vi nåede frem. Svend mente selvfølgelig, at han fuldt ud havde fortjent en bajer. Vi fandt et bord med udsigt over havnen. Fik serveret to lette retter, hvor vi smagte hos hinanden. Hertil fulgte 66 cl. øl, en halv liter hvidvin og vand. Samlet regning 13 eur. Fantastisk billigt må man sige.

Om aftenen grillede vi fisk og skaldyr. Næste dag, havde vi egentlig tænkt os, at tage en ren afslapningsdag på stranden med et par bøger, men da vi sad med vores morgenmad, kom campingfatter og sagde, at han ville forlade pladsen indtil næste dag (midt på dagen), og om vi skulle ud inden. Vi besluttede at køre videre, mest fordi vi ellers først kunne komme sent af sted dagen efter.

Søndag den 11. september kørte vi derfor mod Salerno. Da vi kørte forgæves efter et par camper pladser, fandt vi først en campingplads først på eftermidagen. Der var siesta, men vi fik lov til at køre frem. Vi fik en plads i første parket med en super havudsigt.

Jacob havde fortalt at Rio Cadiz skulle ankomme næste morgen kl. 8.00. Så selvfølgelig spejdede vi over havet kl. 7.00. Svend var klar med kikkerten. Vi kunne bare ikke få øje på hende. Hun var forsinket, så det blev inde på havnen i Salerno, vi så hun ankom kl. 14.00.

Efter et havbad, en bruser og morgenmad, tog vi bussen fra campingpladsen ind til Salerno. Da vi stod ved stoppestedet, var der to ”vejarbejdere”, der havde plantet sig med deres havestole. Den ene stod og lavede trutmund til Svend, mens vi ventede på bussen. Da vi kom ind i bussen, ville vi naturligvis købe billetter, det lod sig ikke gøre, maskineriet var brudt ned. En italiener signalerede typisk italiensk til os. Så er det godt at Anne har lært os nogle tricks. Vi måtte køre på røven, både frem og tilbage. Samme cirkus udspandt sig nemlig på hjemturen, og det var campingfatter der havde sagt, at man bare købte sin billet i bussen. Der var mange folk i bussen, de havde rigtig mange pakkenelliker. Plastposer, rygsække m.v., der var også mange mørke mennesker. Jeg tænkte, om det var bådflygtningen, hvis ikke tror jeg det var nogle gadesælgere, der skulle ind til byen med deres varer.

Vi var på havnen, og i gågaderne i Salerno. Selvfølgelig stod vi på havnen og så Rio Cadiz ankomme kl. 14, og vi sendte et billede til Jacob. Kl. 16.00 kørte vi med lokal bussen tilbage til campingpladsen. Vi ville lige have en svalende dukkert, thermometret viste på et tidspunkt 34 grader inde i byen. Himlen var temmelig sort, så heldigvis tog Svend lige vores stole ind, og jeg reddede håndklæderne inden vi kastede os i bølgerne. En god beslutning, for mens vi badede, brød et tordenvejr løs.

Om aftenen var et par fiskere ude med en lille jolle, for at sætte garn ud for vores plads. Næste morgen var Svend på pletten, han håbede at gøre en god handel til grillen. Fangsten var yderst minimal, og den ene af fiskene, turde fiskeren ikke rigtig selv røre ved.

Vi kom tættere på Jacobs skib næste dag, da vi kørte ad ringvejen fra Salerno. Der blev igen sendt et par billeder til ham.

Dagen stod på turen langs Amalfi kysten. Der skal ikke herske tvivl om, at det er en meget flot, og meget snoet vej, men flot var turen. Og knap så ”farlig” som da vi var udsat for den spærrede vej. Der var smalt, og selvfølgelig kneb det, når vi mødtes med andre store køretøjer, men alle tog fint hensyn til hinanden. Efter Amalfi kysten var vi inde og handle i Pompei. Herfra gik turen uden om Napoli til en plads ca. halvanden times kørsel fra Napoli.

Efter en tømning af spildevand, og påfyldning af rent vand, kørte vi på plads og grillede.

I løbet af aftenen fik vi en invitation, til at besøge en ung mand, hans kæreste og søster i en hytte. Jeg antager at han var ca. 25 år. Han kom fra Marseille. Med garanti bare en sød ung mand. Og hvor har vi mødt lutter søde, glade og hjælpsomme mennesker.

Den 14. september havde vi bestemt skulle tilbringes på de til campingpladsen hørende sol senge med udsigt over havet, og mulighed for en svalende dukkert en gang i mellem. Det er vist ikke vores spidskompetence. I hvert fald blev vi enige om, lige at gå en tur til højre i vandkanten, for at se om vi skulle støde på en by. Som sagt så gjort. Vi fandt en købmand, men ikke andet. Da vi kom tilbage lidt over middag, lagde vi os. Da der var gået under en time, gav det et ordentligt brag, og så begyndte det at lyne og tordne, så vi småløb tilbage til vognen for at redde håndklæder m.v.

Det stilnede hurtigt af, men i stedet for at ligge os igen, gik vi til venstre i vandkanten for at kigge efter by. Denne gang fandt vi intet, så vi lå lidt langt ude.

Torsdag den 15. september fortsatte vi mod Rom. Lige over middag, holdt på den skønneste campingplads. kun 7 km. fra Rom Centrum, og med bus til havelågen, og tog meget tæt på. De sanitære faciliteter, er de mest luksuriøse vi har mødt på vores tur.

Da vi havde tjekket ind, så jeg at vi manglede hele den ene kappe bag på bilen. Den må være fløjet af på motor ringvejen rundt om Rom, så stakkels de mennesker der har kørt bag os. Vi havde ikke opdaget det.

Eftermiddagen blev brugt til at inspicere den meget store plads, og den nærmeste omegn. Lige over for lå et stort supermarked der havde åbent 24 timer i døgnet, så alt var ved hånden. Her blev handlet lidt til giffen, gaffen, guffen.

Fredag den 16. september lynede og tordnede det fra morgenstunden. Lykønskningerne strømmede ind, og jeg fik en ønsket fiskekogebog af Svend. Efter udvidet morgenmad, tog vi ind til Rom. Vi gik først i Peters kirken, og op i kuplen. Der var to muligheder. Hele turen til fods, eller første etape med elevator og resten til fods. Vi tog fodturen, 551 trin hver vej.

Efter Peters Kirken, mente Svend at jeg skulle give en fødselsdags bajer, så det måtte jeg jo. Herefter besøgte vi Phanteon, Trevi Fontainen og den Spanske Trappe. Sidst på dagen spiste vi et måltid mad og tog metro og tog tilbage til pladsen. Det bliver lidt tidligere mørkt end hjemme.

Der er to andre ting vi har snakket meget om. I modsætning til sidste år, er det som om at der blev trykket på en knap den 1. september og så sluttede turistsæsonen. Lukkede campingpladser, få mennesker på de åbne pladser o.s.v.

Og så er her stik dyr overalt. Så selv på øjenlåg, øreflipper og tæer har jeg haft stik. Så der er indkøbt gift til at smørre kroppen med før, og efter stik og mygge lys til at tænde om aftenen.

img_2117 img_2120 img_2125 img_2160 img_2775 img_2156 img_2189 dsc_0410 img_2129 img_2769 img_2768 img_2172 img_2157 img_2785 img_2276

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *