Så rundede vi Gibraltar, nu går den nordover

Det var blevet den 22. september, så en opringning til Anne, for at gratulere med fødselsdagen, lå tidligt for på programmet.

Da vi kørte mod Algaciras, kørte vi naturligvis efter et par Mærsk Containere, så vi prøvede at læse numrene, så Jacob kunne fortælle, hvad de kørte med.

Nille Mærsk skulle ankomme kl 14.00, og det så vi hun gjorde.

På Jacobs anbefaling, var vi en tur rundt torvet i Algaciras.

Næste stop havde vi tænkt, skulle være Gibraltar. Selv om megen læsning om stederne var gået forud, skulle vi nok i bagklogskabens lys have taget os lidt mere af, at man ikke syntes, det er en god idé, at køre med camper dertil.

Egentlig havde vi også udset en camper plads i Spanien, og så ville vi cykle ud på øen. Da vi så camper pladsen, kunne vi bare se, at på den parkeringsplads kunne vi ikke efterlade Maybee i stegende sol.

Så selvfølgelig fortsatte vi gennem paskontrollen til øen. Hold da kæft et leben, og vi kunne absolut ikke parkere nogle steder. Til sidst var vi kommet for sydligt. Der var heldigvis en meget venlig motorcyklist der stoppede os, og sagde vi ikke skulle køre videre.

Vi vendte om, og han var rigtig flink, for han kørte foran os til en rundkørsel. Der kørte en rød bus, og nu sagde han følg den røde bus. Super det gjorde vi, men den kørte lidt i ring, så det næste vi fulgte efter var nogle taxaer, der kørte op ad bjerget.

Meget snørklede veje, og buuum, så holdt vi der, ingen parkeringsplads til en camper. Taxierne satte folk af, der til fods skulle op på klippen. Nogle søde folk hjalp os med at få snuden på bilen vendt nedad. Der var også en svævebane til toppen, men der kunne man ikke komme ind med en camper, så vi fik set rigtig meget af Gibraltar, men vi kom ikke til toppen, så det må vente til en anden gang.

Vi kørte til en plads tæt på Marbella (Cabopino). Der blev rigget an, og vi gik en tur til stranden med hunden.

Denne aften kom den hollandske krydder virkelig til rette. Mums, den endte som den rasp vi ikke kunne finde i supermarkedet, og så stod den på en wienerschnitzel.

Onsdag den 23. september var det jo sønnikes fødselsdag. Vi fejrede dagen, med først at ringe til ham, og så lavede vi brunch med det hele til os.

D.v.s. æg, bacon, pølser, presset appelsin m.v.

Vi cyklede en tur om formiddagen, i håb om at finde et supermarked. Det lykkedes ikke, men der var salg af lidt grønsager på pladsen, så den gik.

Om eftermiddagen var vi en tur i stranden. Den herligste strand med flot sandbund og dejligt sand.

Igennem Portugal mødte vi ikke en eneste dansk bil, men det vrimler med danskere i syd spanien, så da vi ankom til pladsen, talte vi med en flink mand der på engelsk spurgte, om vi kiggede efter plads.

Da jeg så vendte mig om og sagde til Svend, skal vi tage den, spurgte han er I danskere, så kan vi jo lige så godt tale dansk. Han havde boet i området med sin svenske kone i 25 år og havde eget firma og en meget stor lejlighed i Fuengiola. Den lejede han ud og boede i sin autocamper.

Fra Cabopino kørte vi lige en tur op til Susanne og Anders’ andet hjem i Spanien, og så gik tuen til Torre del Mare, hvor vi endte sidst på dagen.

Fredag tog vi cyklerne til Costa Algarobo. I Anette og Børges lejlighed boede Hanne og store John. De var ikke hjemme, men på stranden lå Jeff og Lotte, så dem fik vi da snakket med.

Vi var inde på en lille bar og spise tapas da vi cyklede hjem. 10 forskellige tapas med med fire glas vin til 15 EUR, vi flottede os rigtigt.

Lørdag den 26. cyklede vi til marked i Algarobo. Vi mødte igen Jeff og Lotte.

Svend ringede til Hanne, og der var hul igennem. Hanne og John havde lejet en bil, og de var på vej på tur.

Vi lavede nogle små indkøb, og efter en tur med Maybee, ville jeg gerne i vandet. Det kom jeg ikke, det var langt under min standard. Der flød bl.a. med bleer, syltetøjsglas og meget andet plastik affald ude i vandet, så det var ikke noget for den sarte.

Vi lagde os lidt på stranden, så ringede Hanne og spurgte, hvor vi var. De havde været ved campingpladsen. Vi forlod stranden og mødtes med dem. På campingpladsens restaurant, sad og hyggede os og snakkede, inden de fortsatte til deres lejlighed.

Da vi efterfølgende sad og grillede, var der høj musik fra en beværtning på stranden. Det var tydeligt et Rolling Stones copi band, så når de lagde ud med et nyt nummer, havde jeg rigtig sjov af at gætte, hvilket nummer det var.

Svend ville lige vaske op, og så ville vi gå ned og se til foretagendet. Vi kom derned, men musikken stoppede med et sidste nummer og tak for i aften, inden vi nåede frem.

Vi mødte et sønderjysk par på campingpladsen i Torre del Mare. De boede 7 måneder af gangen på pladsen. De var i øvrigt nogle ikke særlig positive mennesker.

Søndag den 27. september kørte vi mod Granada. Vi måtte konstatere, at der ingen indkøbsmuligheder var om søndagen. Derfor sprang vi frokosten over (der var ingen frygt for, at maveskindet slår mod rygraden lige med det samme). Vi ville, finde noget mad i Granada.

I Granada havde vi udset en plads. Jeg blev sendt ind som spejder. Den viste sig, at være noget af det mest underlige.

I et hjørne stod en vogn med rigtig mange telte bygget på, og ud over den, var der kun 1 camper på pladsen. Toiletter m.v. så fint ud, men jeg kunne ikke se et øje, så vi valgte at køre til den næste plads. Den lå meget nær Granada centrum.

Vi havde håbet på, at kunne organisere to billetter til Alhambra på en eller anden måde. Vi spurgte på campingpladsen. De afslog og sagde, at vi kunne gå derop kl. 7 om morgenen, og håbe at nogle ikke hentede deres billetter og være heldige at få en. Derfor gik vi til Alhambra for at se, om der var muligheder dér, eller evt. et turistbureau i Granada. Det var der ikke, og når vi søgte på nettet, var næste ledige billetter den 3. oktober.

Vi gik rundt om Alhambre og tog en taxi hjem. Det trak op til torden. Vi ville spise på campingpladsens restaurant. Den var lukket. Svend havde mange anbefalede steder i nærheden på telefonen. Der var også lukket, så til sidst var vi rigtig glade for noget paneret kød med pommes frites og spejle æg på et ganske ydmygt sted.

Mandag lagde manden ud med en bilvask, mens jeg gik på indkøb i et, nært på liggende, supermarked.

Vi kørte til Almerimar. Her havde vi en spøjs oplevelse ved ankomsten. Der var rigtig megen sol på pladsen, så vi holdt udenfor pladsen, for at orientere os om, hvor der var bedste at holde for ikke mindst Maybee, så kom en mand løbende og sagde danskere? Det var han da bestemt også, selvom han kørte på tyske plader, boede lige syd for grænsen. Han lavede en omvendt trucker. Han lagde armen ind af vores rude, og fortalte stolpe op og stolpe ned om alt og intet. Fire gange prøvede Svend at sige, nu kører vi ind og finder en plads. Til sidst kunne jeg se, at min mands øjne blev flakkende, og jeg fantaserede mig til, at om lidt ruller han ruden op, og så hænger karl smart dér, eller endnu værre da jeg så røgen i Svends næsebor, nu kører han bare, men på plads kom vi. Det var danske sigøjnere, de ville i hvert fald ikke betale for, at bo nogle steder. De var kun på pladsen fordi, politiet lige havde jaget dem væk fra en parkeringsplads. Ellers sagde han, at de i 7 måneder kun havde brugt 22 EUR i alt på overnatninger?

Det blev sen frokost, bagefter gik en tur langs havnen og i byen.

  1. juni var vi tidligt oppe og af sted. Vi kørte mod en lyserød sø med flamingoer, som Tina havde anbefalet. Puh, ha den var svær at finde, og vi kørte efter et skilt med naturreservat mange gange, men tabte sporet. Vi havde opgivet og var inde for at lave nogle indkøb, da skiltet dukkede op igen. Vi prøvede endnu en gang. Senere viste det sig, at være et kæmpe område, og ikke et sted, hvor der var en parkeringsplads, hvor man kunne gå ud og gå en tur. Vi så søer, saltindvinding og lyserøde flamingoer.

Vi kørte frem til en luksuscamping lidt nord for Benidorm (en guldcheck plads). Det er rigtig godt til os.

Dette indlæg blev udgivet i Spanien og Portugal 2015. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *