26. august

Onsdag den 26. august. Vi besluttede os for, at vi ville afprøve konceptet Passion France. Vi kørte kun på små veje, og de skulle senere på dagen blive meget små.

Vi kiggede i bogen, og troede vi var enige om en plads, mææn jeg pegede på en plads og fortalte Svend om faciliteterne, han plottede bare en anden plads ind i GPS’en. Den han havde plottet ind kunne vi ikke finde, men det drejede sig kun om en halv times ekstra kørsel,

Vi fik for alvor en på opleveren.

Vejen op til vinbonden havde vi ganske bestemt aldrig var kørt på, medmindre det var for, at finde det navngivne vinslot.

Smuk, smuk udsigt og vinmarker så langt øjet rakte. Vi befandt os i Bourgogne.

Ved ankomst ville gik vi ind og spørge, om vi var havnet det rigtige sted og hvor vi måtte holde. Ups det første vi så, var et meget grimt skilt med en overstreget hund. Som de jo kunne se, havde vi en hund med. De sagde heldigvis straks, pas de problemes, så pyh ha.

Jeg spurgte hvor vi skulle holde? De sagde, at det måtte vi selv bestemme.

Ikke overraskende spurgte de så, om vi ville smage deres vin, og lige så lidt overraskende sagde vi ja tak.

Denne gratis overnatning blev bestemt ikke gratis. Vi kom ud med 3 flasker Premiere Cru, 6 flasker af deres bedste hvide, og for en sikkerheds skyld 5 liter rød fra tønden. Skader ikke i bagagerummet. Og kære børn. Det der senere måtte havne i kælderen er ikke nødvendigvis til hylderne med frit valg.

Da vi skulle over i vognen havde manden lavet en lille apperetif vi skulle have som gave. Han skyllede en flaske og fyldte den med kold rødvin og creme cassis. Det smagte godt.

Så gik vi en tur med Maybee, inden vi tændte op i grillen. Det bliver godt nok noget sent, vi spiser.

Vores udsigt var direkte til privatboligen og en lille sø med ænder.

Næste morgen mødte alle arbejderne ind, og vi fulgte livligt med i hvad der foregik.

Begge stod og vinkede da vi kørte. Super oplevelse. Turen går nu mod Vichy. De var imidlertid så venlige at fortælle os, at der i Cahors ligger en gård med fantastisk fois gras og vin…….. måååån vi kommer forbi og hilser på prindsen?

 

Dette indlæg blev udgivet i Spanien og Portugal 2015. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *