Den iberiske halvø

IMG_1919 Campinghunden er så klar.

 

Kære allesammen. Som lovet vil vi her på siden skrive en lille smule om det, vi oplever på den store tur rundt den iberiske halvø.

Forberedelserne har stået på i laaaaang tid. Maybee er toptunet til hvad som helst vaccinationsmæssigt. Vi er meldt ind i foreningen Passion France. Købt guldkort og 25 overnatninger i campingcheck. Det er en sammenslutning af campingpladser, hvor man overnatter billigt i ydersæsonerne. Desuden har vi, en formidabel hollandsk app på telefonen med gode overnatningssteder for camperfolket.

Vedr. Passion France koster et medlemsskab små 30 EUR. Man modtager en bog på ca. 500 sider med adresser på især gårde og beværtninger i flere af de lande vi skal besøge Man kan så med et klistermærke i forruden overnatte ganske gratis disse steder. Der står dog at man forventer,  gæsterne viser interesse for produkterne. Det skal prøves, men vi må vælge stederne med omhu. Der er jo en grænse for hvor meget honning og syltetøj vi kan bruge, så første overnatning forventer vi sker i aften på en vingård og så må vi jo nok kaste os ud i at prøve en Macon.

Første overnatning tog vi nord for Hamburg. Tirsdag kørte vi ca. 1000 km. og kom over grænsen til Frankrig ved Mulhouse.

Temperaturen svingede. Da vi passserede Hannover var der 16 grader og regn. Da vi kom til Frankrig viste thermometret 28 grader.

På turen gennem Tyskland tænkte jeg en del over, om det var Carrefour eller Intermarche der skulle handles i når vi passerede den franske grænse (tja som otiumsnyder har man da nok at tænke over). Det blev dog til indkøb i Super U inden vi kørte ind på en plads der var medlem af campingcheck.

Jeg skulle checke ind, mens Svend holdt ved bommen til pladsen. Der var intet liv, men der stod man skulle ringe på klokken. Efter tre forsøg gik jeg lidt rundt og kiggede, der sad to mænd i en bar. Stangstive og de vidste intet om indcheckning. Efter nok et forsøg ud og ind af receptionens dør og ringen med klokken kom der en mand. Han ville imidlertid ikke kendes ved campingcheck ordningen, så jeg valgte at køre igen.

Lidt længere fremme fandt vi en lille campingplads og fik smidt kalvekoteletterne på grillen. En skøn aften.

Dette indlæg blev udgivet i Spanien og Portugal 2015. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *