Fra Pisa og hjemover

img_2851img_2373dsc_0567dsc_0574dsc_0566img_8196dsc_0547dsc_0538

Snavsetøjet løber ingen vegne, så søndagen startede med lidt tøjvask. Herefter tog vi en cykeltur til Marina Massa og også op ad bakke til byen Massa. Byen var ret død, formentlig også fordi det var søndag. Da vi kom tilbage til camping pladsen, gik vi et par timer på stranden.

Dagen forinden havde vi mødt en meget mørk mand, der solgte paraplyer. Nu gik han så nede på stranden, troede vi. Vores forvirring var stor, da der pludselig var to meget sorte mænd der solgte paraplyer. Vi blev enige om, at det nok var os, der ikke var så gode til at hitte forskel på alle de mørke mænd.

Mandag den 26. september stod den atter på havbad, formentlig det sidste i år for Svends vedkommende, fordi vi nu sætter kurs mod Gardasøen.

Det har været så hyggeligt at have en ny morgenbade ven, mææn den holder vist ikke, når vi vender hjemover.

Gps’en blev sat til Bardolino. Undervejs var vi inde og handle. Der ligger to campingpladser inde i Bardolino. Begge kunne melde alt optaget, så der blev sadlet om til Malcesine. Efter en lille gåtur grillede vi.

Tirsdag den 27. september cyklede vi fra campingpladsen ind til byen langs søen. En rigtig dejlig og smuk tur. Efter en tur op til borgen, og lidt kiggen i butikker, satte vi os ind på biblioteket og fik en lille en. Tilbage på pladsen lavede vi lidt italiensk frokost.

Onsdag havde vi tænkt os at cykle den modsatte vej langs søen, men solen kom ikke rigtig frem fra morgenstunden, så Svend stillede forslag om at vi lavede køredag. Indrømmes skal det i hvert fald også, at vi glæder os til at gense familie og venner. Ikke mindst Mia, Chili og Humle, selvom de har været med på væggen hele turen rundt.

Onsdag aften holdt vi i Nürnberg ved et Gasthof der hed Grüne Au zum Brez’nwirt. Vi gik ind og spiste sigøjner schnitzler. Stedet var med på den App vi bruger, når vi skal finde overnatninger.

Torsdag lavede vi kaffe, og i første omgang kørte vi ind til en bager, og så ind på nærmeste tank for at købe diesel, bade og drikke den medbragte morgenkaffe.

En af de ting vi har snakket meget om, er at Italien har været turist død (især i syden), i forhold til vores tur sidste år i Portugal og Spanien, hvor der var turister lige til sidste stop i Frankrig.

Vi har også grinet rigtig meget af, at der flere gange på campingpladserne er blevet gjort opmærksom på, at det er en meget stor camper vi har. Sidste år i Portugal og Spanien, var den monster lille i forhold til de fleste andre. Lidt pudsigt.

Lige nu går den op ad autobanen, vi regner med at overnatte meget nordligt i Tyskland og vende hjem til Hunst i morgen. Klar til hverdagen og mange dejlige oplevelser rigere.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Fra Rom til ca. 50 km. nord for Pisa

img_2302img_2330img_2338dsc_0442

dsc_0452dsc_0476

img_2357img_2805

img_2821img_2814

dsc_0521dsc_0530dsc_0552

Lørdag den 17. september tog vi igen ind til Rom. Vi brugte dagen til fods, og var bl.a. ude og se, hvor vi boede med Anne og Bent. Selvfølgelig måtte vi også lige sidde, hvor vi sad med dem og ventede forgæves på nøglen til vores skrækkelige lejlighed.

Bagefter var vi rundt i gaderne omkring lejligheden, og vi sad på en hyggelig plads og spiste frokost.

Søndag morgen startede jeg med at konstatere, at mine allerbedste sandaler var blevet ædt af et dyr i nattens løb. De var bidt i stykker i nattens løb.

Efter morgenmaden tog vi ind for at se Colloseum. Vi opgav foretagendet. Først skulle vi stå i kø i flere timer for at købe billet. Herefter igen kø for at blive skannet. Hvis vi så skulle rundt i udgravningerne, var det ny kø for scanning. Det havde vi ikke lyst til. Vi snakkede om, at en søndag nok ikke var ideel, og at man skulle tage tidligt ind og stille sig i kø, hvis man ville ind. Vi gik op til præsidentboligen, og var rundt på de små pladser i stedet.

Mandag gik den igen mod nord. Midt på eftermiddagen holdt vi på Orbetello Camping Village nær byen Orbetello.

Vi var rundt og kigge lidt på pladsen, og gik en tur ned til havet. Næste morgen startede med et havbad. Svend var stadig med. Efter en bruser og lidt morgenmad, cyklede vi ind til den nærmeste by Porto Stefano. Den lå 8 km. fra pladsen.

Den sidste del af turen var igennem bjerget (4 tunneller), så det var en mørk fornøjelse. Efter vi havde gået rundt og set den lille fiskerby, cyklede vi tilbage til pladsen og lavede en gang spaghetti del mare. Så gik turen til stranden i en lille times tid. Da vi kom tilbage til camperen, spurgte jeg Svend, om ikke han kunne tænke sig en øl, (jeg havde nemlig købt et par nye flif, floffere, og der var en øloplukker under sålen), men tror I ikke han sagde ”jeg har egentlig ikke lyst til øl nu”. Helt ærlig det er ikke hændt så tit. Men da han opdagede hvad jeg ville afprøve, ombestemte han sig dog.

21. september var vi igen på farten. Første stop var Montalcino. Det er her vindruerne forvandles til Brunello vin. Så havde vi udset os en campingplads mellem Siena og Firenze. Tanken var, at vi ville tage et tog eller en bus og få set begge byer. Da vi kom til pladsen, der lå meget naturskønt højt oppe i bjergene, kunne vi godt se, at tog var der ikke tale om. Der var en by med busstoppested 5 km. meget stejlt opad, så vi plottede næste plads ind i gps’en. Denne plads lykkedes det os ikke at finde. Så næste pejlepunkt blev en autocamperplads i Firenze. Her var alt optaget. Men kl. 19.00 fandt vi en autocamperplads / parkeringsplads ved et busstoppested i Firenze.

22. september tog vi bussen ind til Firenze. Byen var en fantastisk oplevelse. Vi havde kun en dag i byen, primært grundet mangel på campingplads. Vi havde lidt problemer med vandpumpen i vognen. Byen var så spændende, at her må vi til igen. Der var så mange ting at foretage sig, og den var ultra flot. Ikke nok med det, der var mange super lækre forretninger.

Vandpumpen er delvis stået af. Svend har fået en teknik med en papegøjetang, hvor han slår på pumpen. Gentlemann er han da. Kom med et godt tilbud om at han kunne sidde og slå på pumpen, mens jeg badede. Afslog det gode tilbud, så skulle jeg jo bare lugte til ham (thi, hi), så må vi da hellere lugte lidt begge to, så hellere skubbe badet til om aftenen, hvor vi kom til en ny plads.

Vi kørte fra Firenze om eftermiddagen. Vi satte kursen mod Massa, ca. 50 km. nord for Pisa. Vi ville bruge pladsen som udgangspunkt for en tur til Pisa og en tur til Cinque Terre. Begge dele kan besøges med tog. Vi fik handlet undervejs, og bl.a. købt sværdfisk, kød, vin og øl til et par dage, så vi regner kun med at spænde cyklerne af de næste par dage.

23. september blev den lille 42 år, så en opringning til fødselaren, inden vi tog morgen dukkerten. Svend er blevet totalt vildfarens med at bade.

Nu skulle der igen vaskes lidt tøj, og jeg måtte også til frisøren efter morgenmaden.

Det var sjovt. Jeg ventede ca. 1 time udenfor forretningen. Frisørens oldebarn på bare tre måneder, lå udenfor i en barnevogn. Når han gav lyd fra sig, var det ham det drejede sig om. Frisørens barnebarn vaskede hår, og hun klippede også mænd med maskine. Da hun var ved at vaske farve ud af en dames hår, begyndte den lille fyr at blive utilfreds. Hun tog ham op af vognen, og tog samtidig en flaske med noget medicin han fik. Så lagde hun ham tilbage på maven, og han faldt meget hurtigt i søvn.

Jeg blev skåret og ikke klippet (mener det var en teknik, min farmor også brugte). Da jeg var blevet vasket, blev barnebarnet sendt ud og handle. Jeg var sidste kunde inden siesta. Nu vågnede den lille igen, og så blev min klipning simpelthen suspenderet, mens oldemoderen tog sig af ham, indtil hendes barnebarn atter indfandt sig.

Det hele var bestemt en oplevelse værd, men måske kommer der et genopretningsklip hos Jeanet, når vi vender hjem.

Om eftermiddagen cyklede vi ind til havnen i Carrera. Fra havnen gik turen ca. 8 km. op ad bakke til Carrera by. Den var røvtrist, så det bedste var at det gik ned ad bakke hjemover.

Næste dag tog vi toget, de ca. 50 km. ind til Pisa. Vi var rundt i byen og selvfølgelig også rundt det skæve tårn.

Da vi så skulle med toget hjem igen, gik min tisse mand totalt i selvsving. Vi havde lige sat os i toget, da han smed kameraet i skødet på mig, og jeg kunne godt se at vandet stod ham helt op til øjnene. Da jeg så kiggede til toiletdøren, var han væk. Jeg tænkte, nu laver han Frederiksværk modellen, (på vej hjem fra København hoppede han engang af sidste tog. Denne gang havde jeg intet andet på mig end kameraet (ingen penge, telefon eller billet). Der gik meget lang tid inden jeg så ham igen, på vej den modsatte vej i toget med en kontrollør foran sig. Nu smed han da heldigvis hen billet til mig – puh ha. Kontrolløren hjalp ham. Han havde været ved tre toiletter der ikke virkede, så han fandt et toilet der virkede. Jeg var færdig af grin, men alt endte lykkeligt.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Fra Villa S. Giovanni til Rom

På pladsen ved Marina Camerota, var der næsten ingen gæster. Så om morgenen var Svend superoptimist (troede jeg). Efter vores svømmetur sagde han, jeg går lige op og henter noget morgenbrød. Han kom grinende tilbage, tomhændet og sagde, det kommer om ganske kort tid. Der blev simpelthen sendt en bil afsted, for at hente to morgenboller til os.

Da bollerne ankom, havde Svend set et kort, og snakket med en dame, der sagde at der ikke var langt ind til nærmeste by, bare man fulgte vandet. Det ville vi da prøve. Det tog os en lille time at komme derind. Vi måtte ud i vandet og over klipper, men der var mange, rigtig fine små strande. Det var stegende hedt, så jeg kiggede meget efter, hvor jeg kunne købe vand, da vi nåede frem. Svend mente selvfølgelig, at han fuldt ud havde fortjent en bajer. Vi fandt et bord med udsigt over havnen. Fik serveret to lette retter, hvor vi smagte hos hinanden. Hertil fulgte 66 cl. øl, en halv liter hvidvin og vand. Samlet regning 13 eur. Fantastisk billigt må man sige.

Om aftenen grillede vi fisk og skaldyr. Næste dag, havde vi egentlig tænkt os, at tage en ren afslapningsdag på stranden med et par bøger, men da vi sad med vores morgenmad, kom campingfatter og sagde, at han ville forlade pladsen indtil næste dag (midt på dagen), og om vi skulle ud inden. Vi besluttede at køre videre, mest fordi vi ellers først kunne komme sent af sted dagen efter.

Søndag den 11. september kørte vi derfor mod Salerno. Da vi kørte forgæves efter et par camper pladser, fandt vi først en campingplads først på eftermidagen. Der var siesta, men vi fik lov til at køre frem. Vi fik en plads i første parket med en super havudsigt.

Jacob havde fortalt at Rio Cadiz skulle ankomme næste morgen kl. 8.00. Så selvfølgelig spejdede vi over havet kl. 7.00. Svend var klar med kikkerten. Vi kunne bare ikke få øje på hende. Hun var forsinket, så det blev inde på havnen i Salerno, vi så hun ankom kl. 14.00.

Efter et havbad, en bruser og morgenmad, tog vi bussen fra campingpladsen ind til Salerno. Da vi stod ved stoppestedet, var der to ”vejarbejdere”, der havde plantet sig med deres havestole. Den ene stod og lavede trutmund til Svend, mens vi ventede på bussen. Da vi kom ind i bussen, ville vi naturligvis købe billetter, det lod sig ikke gøre, maskineriet var brudt ned. En italiener signalerede typisk italiensk til os. Så er det godt at Anne har lært os nogle tricks. Vi måtte køre på røven, både frem og tilbage. Samme cirkus udspandt sig nemlig på hjemturen, og det var campingfatter der havde sagt, at man bare købte sin billet i bussen. Der var mange folk i bussen, de havde rigtig mange pakkenelliker. Plastposer, rygsække m.v., der var også mange mørke mennesker. Jeg tænkte, om det var bådflygtningen, hvis ikke tror jeg det var nogle gadesælgere, der skulle ind til byen med deres varer.

Vi var på havnen, og i gågaderne i Salerno. Selvfølgelig stod vi på havnen og så Rio Cadiz ankomme kl. 14, og vi sendte et billede til Jacob. Kl. 16.00 kørte vi med lokal bussen tilbage til campingpladsen. Vi ville lige have en svalende dukkert, thermometret viste på et tidspunkt 34 grader inde i byen. Himlen var temmelig sort, så heldigvis tog Svend lige vores stole ind, og jeg reddede håndklæderne inden vi kastede os i bølgerne. En god beslutning, for mens vi badede, brød et tordenvejr løs.

Om aftenen var et par fiskere ude med en lille jolle, for at sætte garn ud for vores plads. Næste morgen var Svend på pletten, han håbede at gøre en god handel til grillen. Fangsten var yderst minimal, og den ene af fiskene, turde fiskeren ikke rigtig selv røre ved.

Vi kom tættere på Jacobs skib næste dag, da vi kørte ad ringvejen fra Salerno. Der blev igen sendt et par billeder til ham.

Dagen stod på turen langs Amalfi kysten. Der skal ikke herske tvivl om, at det er en meget flot, og meget snoet vej, men flot var turen. Og knap så ”farlig” som da vi var udsat for den spærrede vej. Der var smalt, og selvfølgelig kneb det, når vi mødtes med andre store køretøjer, men alle tog fint hensyn til hinanden. Efter Amalfi kysten var vi inde og handle i Pompei. Herfra gik turen uden om Napoli til en plads ca. halvanden times kørsel fra Napoli.

Efter en tømning af spildevand, og påfyldning af rent vand, kørte vi på plads og grillede.

I løbet af aftenen fik vi en invitation, til at besøge en ung mand, hans kæreste og søster i en hytte. Jeg antager at han var ca. 25 år. Han kom fra Marseille. Med garanti bare en sød ung mand. Og hvor har vi mødt lutter søde, glade og hjælpsomme mennesker.

Den 14. september havde vi bestemt skulle tilbringes på de til campingpladsen hørende sol senge med udsigt over havet, og mulighed for en svalende dukkert en gang i mellem. Det er vist ikke vores spidskompetence. I hvert fald blev vi enige om, lige at gå en tur til højre i vandkanten, for at se om vi skulle støde på en by. Som sagt så gjort. Vi fandt en købmand, men ikke andet. Da vi kom tilbage lidt over middag, lagde vi os. Da der var gået under en time, gav det et ordentligt brag, og så begyndte det at lyne og tordne, så vi småløb tilbage til vognen for at redde håndklæder m.v.

Det stilnede hurtigt af, men i stedet for at ligge os igen, gik vi til venstre i vandkanten for at kigge efter by. Denne gang fandt vi intet, så vi lå lidt langt ude.

Torsdag den 15. september fortsatte vi mod Rom. Lige over middag, holdt på den skønneste campingplads. kun 7 km. fra Rom Centrum, og med bus til havelågen, og tog meget tæt på. De sanitære faciliteter, er de mest luksuriøse vi har mødt på vores tur.

Da vi havde tjekket ind, så jeg at vi manglede hele den ene kappe bag på bilen. Den må være fløjet af på motor ringvejen rundt om Rom, så stakkels de mennesker der har kørt bag os. Vi havde ikke opdaget det.

Eftermiddagen blev brugt til at inspicere den meget store plads, og den nærmeste omegn. Lige over for lå et stort supermarked der havde åbent 24 timer i døgnet, så alt var ved hånden. Her blev handlet lidt til giffen, gaffen, guffen.

Fredag den 16. september lynede og tordnede det fra morgenstunden. Lykønskningerne strømmede ind, og jeg fik en ønsket fiskekogebog af Svend. Efter udvidet morgenmad, tog vi ind til Rom. Vi gik først i Peters kirken, og op i kuplen. Der var to muligheder. Hele turen til fods, eller første etape med elevator og resten til fods. Vi tog fodturen, 551 trin hver vej.

Efter Peters Kirken, mente Svend at jeg skulle give en fødselsdags bajer, så det måtte jeg jo. Herefter besøgte vi Phanteon, Trevi Fontainen og den Spanske Trappe. Sidst på dagen spiste vi et måltid mad og tog metro og tog tilbage til pladsen. Det bliver lidt tidligere mørkt end hjemme.

Der er to andre ting vi har snakket meget om. I modsætning til sidste år, er det som om at der blev trykket på en knap den 1. september og så sluttede turistsæsonen. Lukkede campingpladser, få mennesker på de åbne pladser o.s.v.

Og så er her stik dyr overalt. Så selv på øjenlåg, øreflipper og tæer har jeg haft stik. Så der er indkøbt gift til at smørre kroppen med før, og efter stik og mygge lys til at tænde om aftenen.

img_2117 img_2120 img_2125 img_2160 img_2775 img_2156 img_2189 dsc_0410 img_2129 img_2769 img_2768 img_2172 img_2157 img_2785 img_2276

Udgivet i Uncategorized | 2 kommentarer

Sicilien rundt og tilbage til fastlandet

DSC_0380IMG_2699IMG_2696IMG_2694IMG_2017IMG_2023IMG_2029DSC_0341

 

 

 

Fredag den 3. september startede med tøjvask og rengøring. Herefter gik vi til stranden og lå og læste. Det var indtil videre den mest luksuriøse plads, vi har mødt på denne tur. Standarden på pladserne ligger langt fra dansk standard, men på denne plads, var der privat strand med liggestole og parasoller. For første gang nogensinde, var der også privat toilet med håndvask til hver parcel. Vi fik udleveret en nøgle til vores eget tis-hus.
Sidst på dagen cyklede vi en tur, inden der blev tændt op i grillen og stegt tun bøffer. Svend mener, det er de bedste tun bøffer, han nogensinde har fået.
Der kørte også biler gennem pladsen hele tiden. Disse solgte forskellige varer (bager, grønthandler, slagter og is bilen). Næste morgen kom bageren, så Svend var henne og handle. Jeg lagde skinke på min bolle, bemærkede dog at den smagte da noget sødt. Fem minutter senere, kom bager bilen. Thi-hi det var konditoren Svend havde besøgt.
Næste dag havde vi store problemer, med at få os afregnet. Det var en check plads. Her var de ganske nye på fronten, så det voldte dem problemer, at få registreret, at vi havde brugt to klip.
Vi har bemærket, at de ikke kan lide plastik kort på Sicilien, men vi fik da betalt med vores campingcheck.
Svend syntes, bilen trængte gevaldigt til en vask, så vi rullede ind på en vaskeplads. Alle oplysninger var selvfølgelig på italiensk, men vi kunne se, at vi skulle bruge nogle jetoner. Vi kunne ikke se, hvor vi kunne købe dem, men der stod en meget venlig mand. Han ville gerne hjælpe os. Da Svend gav ham en 10 eur seddel, stak han den i en automat, og vups så stod Svend med 20 jetoner til en italiensk vaske hal. Bilen fik alle programmer, men vi har da en del af disse jetoner endnu.
Da vi kørte fra campingpladsen, syntes jeg der var en skrækkelig stank. Jeg anså det for sandsynligt, at det var landmænd der gødede. Havde selvfølgelig først kigget bebrejdende på Svend.
Mens Svend vaskede bilen, ville jeg lige tørre lidt af. Da jeg åbnede glaslågen til vasken, fandt jeg desværre ud af, at stanken kom fra vores spildevandstank, så det var bare alle propper i. Sandsynligvis en kombination af opvask i vognen, og de høje varmegrader. Vi fik tømt tanken og frisk vand på i løbet af dagen.
Midt på dagen var vi inde og spise oppe i bjergene. Det havde vi snakket om kunne være sjovt at prøve. Vi fik spaghetti med havets frugter. En meget sjov oplevelse.
Næste stop var Scala dei Turchi. Nogle helt specielle hvide klipper. Vi overnattede på en plads oppe over klipperne. Det var et privat sted, og det var egentlig ikke vores mening, at sove der. Men damen der tog imod os, sagde nogle priser på parkering m.v. Så kom hun med dagens tilbud. Fri parkering, frit internet, strøm og bad for 20 EUR. Vi tog imod tilbuddet. Da vi skulle slå strømmen til spurgte Svend, hvor mange ampere der var. Dette spørgsmål på engelsk var sort snak for hende. Så efter en rynket pande sagde hun normal, normal. Og det var jo det. En af vores spidskompetencer p.t. er nemlig, at slå sikringerne på pladserne. Vi har el-kedel, føntørrer, el-tandbørste, mini-ovn m.v. Det er ikke noget problem på campingpladserne derhjemme. Heller ikke i det nordlige europa, men det er det åbenbart her, hvor nogle pladser kun har 4 ampere.
Den 5. september kørte vi godt tre timer til Capo S. Vito. Efter vi var rigget an, cyklede vi ind til byen. Badetøjet var naturligvis med. Mine klip-klappere var gået kaput, så jeg fik fat i nogle nye. Vi cyklede ud på havnen, og på tilbagevejen var vi en tur i bølgen.
Om aftenen cyklede vi igen ind til byen. Da vi forlod pladsen, var der hvad vi så som nogle underlige skyer over bjerget, der lå bag campingpladsen. Da vi kom langs vandet, var en lille flyver på vej ned på vandet. Folk kiggede og der blev fotograferet. Det var ikke skyer, der var over bjerget, men en skovbrand og flyveren var nede efter vand.
Tirsdag den 6. september startede vi igen med et havbad, efterfulgt af bruser og morgenmad. Om formiddagen var vi ude og cykle en tur. Svend var som vanlig lidt sejere end mig, så han cyklede lidt længere op ad bjerget. Her ulmede det stadig efter brand.
Næste morgen lynede og tordnede det. Så er det jo herligt, bare at lukke skodderne og redde vasketøjet ind i vognen. Da vi så, hvordan jorden slet ikke kunne suge vandet. Folk der lå i telte stod udenfor, nogle pakkede sammen.
Den 7. September skulle vi egentlig ikke køre ret langt, men det kom godt nok til at tage hele dagen.
Bogen om Europas smukke veje følges, så vi kører mest på regionale veje. Motorveje er fravalgt på gps’en. Over middag kom vi til en by, hvor vi skulle under en jernbane. Det kunne vi bare ikke komme, der var masser af viadukter, camperen var bare for høj, så vi måtte op og følge en vej, hvor lastvogne kunne komme op over en bjergkam. Det tog naturligvis lidt tid, men helt tosset gik det senere. Pludselig var vores vej spærret, aner ikke hvorfor, og så kom vi ud i det rene skidt. Vi måtte over et bjerg, der var så stejlt, at hjulene på camperen bare fedtede rundt. Jeg kunne mærke at Svend var meget stille. Det smittede af på mig, så jeg kneb øjnene sammen, fordi jeg ikke turde kigge frem eller ned. Man kunne ikke se, hvor man endte, når man kom rundt næste sving, og vende om kunne man simpelthen ikke.
Det er det værste vi nogensinde har prøvet i camperen. Det er vi meget enige om.
Så da klokken var lidt over 19.00 havde vi kun kørt 304 km. den dag. Det havde bare taget hele dagen. Vi havde plottet en campingplads ind på gps’en. Den eksisterede bare ikke, så overnatningen blev meget idyllisk ved nogle små joller med udsigt over vandet. Næste morgen, så vi et skilt der betød, at overnatning var forbudt.
Der var masser at se på om morgenen, fiskerne tog ud i deres små joller, og der blev også fisket fra stranden.
Efter kaffen kørte vi videre til Messina, hvor vi skulle med færgen tilbage til fastlandet. Vi kørte på motorvejen rundt om Messina. Der var et virvar uden lige. Da vi holdt ved færgen, klar til at køre ombord, var der en meget stor dame, der kæmpede alt hvad hun havde lært, for at komme ud af bilen. På et tidspunkt sad hun fast mellem forsædet og dørstolpen. Det var absolut ikke bedre, da hun skulle ind igen, så på et tidspunkt tog manden fat om begge baller og pressede hende ind. De skulle jo simpelthen køre om bord, så tre skub i røven og hun kom ind igen. Turde ikke fotografere, men måtte vende os om, fordi vi grinede.
Tilbage på fastlandet, overnattede vi på en meget flot beliggende autocamperplads. Vi holdt med den flotteste udsigt over havet, og direkte til stranden. Der var bad, opvask, tømning, vaskemaskiner m.v. Her måtte vi slippe hele 12 eur.
Den 9. september, kørte vi til en guldcheckplads. Det var en meget død sild, der var faktisk ikke nogle gæster. Vejen dertil var flot, men igen megen spændende bjergkørsel, puh ha, så kun 139 km. den dag, men de tog godt nok lang tid.

Udgivet i Italien 2016 | Skriv en kommentar

Fra Bari til Sicilien

Den 27. august kørte vi fra camping Pineta al Mare. Den lå ved Lido Specchiolla. Vi var inde og handle i et supermarked, da lyset blev dæmpet, og alt og alle gik i stå. Der blev holdt 1 minuts stilhed for jordskælvsofrene.

Sidst på dagen havnede vi på Camping Internazionale ved Lido di Metaponti. Vi gik fluks ud og tog en dukkert i det klareste vand.

Efter stranden gik vi en tur rundt og kiggede på området. Aftenen var den varmeste vi hidtil havde haft, så vi sad ude i badetøjet indtil vi gik på køjen.

Næste morgen startede igen med et havbad efterfulgt af en bruser. Så stod den på det store morgenbord, med skramlet æg, bacon, pølser m.v.

Nu kørte vi tværs over landet til Villa san Giovani, hvor færgen sejler til Sicilien. Da jeg ville over til billetkontoret for at handle, kom der en mand, der med det samme havde spottet, at vi var danskere. Så der kom en lind strøm af navne på fodboldspillere ud af hans mund. Jeg gik hen og fik købt en billet. Da jeg så gik tilbage mod camperen, var han der fluks og ville af en eller anden grund have 5 eur. Jeg turde ikke andet end slippe slanterne. Svend sad og grinede inde i bilen.

Vel ankommet til Messina, havde vi plottet en campingplads ind i GPS’en. Den viste sig at være lukket, så næste plads Camping Marmora lå i Rodia.

Næppe havde vi sat os med en tår til ganen, da naboen følte sig kaldet, til at optræde for os. Han kom frem med sit karoke-anlæg. Han førte sig frem som Robertino med O solo mio. Svend klappede, flink som han er. Det skulle han aldrig have gjort, for vi fik straks en super venlig, men også super påtrængende ven. Han var frisør inde i Messina, så han mente Svend trængte til at blive klippet. Det lovede Svend, han ville komme ind og blive, når vi kom til Messina.

Efter han og en ældre kvinde havde givet nok et nummer, vendte lykken for Svend. Nu fik han mikrofonen i hånden, og det blev hans tur til at optræde. Jeg måtte ind i vognen. Jeg var ved at sprutte over af grin. Svend så hjælpeløs ud, og kaldte på mig. Han havde brug for assistance. Jeg tænkte ikke så hurtigt, så naivt troede jeg Svend kunne noget Lis Sørensen. Den gik bare ikke, så vi måtte ud i en Hundested Vals, hvilket sikkert havde været meget let, hvis vi havde haft en halvskid på, men det var ikke helt så let i fuldstændig ædruelig tilstand.

Om aftenen gik vi op til det nærmeste spisested. Det lå højt oppe over pladsen med udsigt over vandet.

Mandag den 29. august startede vi med en svømmetur i det klareste vand. Jeg fik igen klaret lidt maskinvask. Dagen gik i øvrigt med afslapning og læsning. Og så var vi nok i vandet 10 gange, for det var dælme en af de lune dage. Vi gik også en tur langs vandet, men der var ingen byer i nærheden.

Den 30. august kørte vi tilbage til Messina. Det var en temmelig spændende kørsel over bjergene. I Messina, skulle vi besøge Lis, (en datter af Svends tidligere beboere), og hendes italienske mand. De havde sat alle sejl til, så de kom med rigtig mange gode ideer til steder, vi skulle se på Sicilien. De stillede op med en mægtig lækker frokost, bestående af specialiteter fra Sicilien. De havde alle tiders udsigt over byen fra deres tagterrasse.

Vi kom derfra midt på eftermiddagen, og holdt sidst på dagen i Fondachello på en campingplads med udsigt til Etna. Efter en tur til stranden, spiste vi lidt baguette med diverse skinke. Vi sad ude, og kiggede på vulkanen til det blev mørkt.

Desværre ser vi affald overalt. I de mest naturskønne områder flyder det med alt muligt, selv i bjergene er alt bare væltet ned ad skråningerne. Øv, bøv..

Næste mål var Siracusa. Det var blevet den 31. august. Vi ville lige ind og orientere os i byen. Her dumpede vi lige ned i VM i Kajak Polo. En sport vi slet ikke vidste fandtes, mæææn. Der deltog et dansk herre-, dame- og U21 hold. Og da vi så spilleplanen, var der ikke længe til at Danmark skulle i kamp mod Tyskland, så den kamp måtte vi da lige se. Desværre tabte Danmark, men da vi senere snakkede med en af spillerne, spurgte han, om vi ikke kunne komme og heppe næste dag, hvor de skulle møde Japan. En meget afgørende kamp. De skulle vinde, eller spille uafgjort for at gå videre.

Svend ville også til frisøren. Der blev sendt bud efter ejeren, en herre. Damerne i salonen stillede ikke op på at klippe mænd, derfor måtte vi vente en times tid, så han kunne komme til. Klipningen kostede 7,50 EUR.

Om aftenen grillede vi kylling på stranden. Vi sov på havnen.

Selvfølgelig var vi på lægterne næste dag. Vi blev grebet af stemningen. Danmark vandt 4-2 over Japan. Senere på dagen vandt herrerne også over Holland, så stemningen var i top.

Efter vi havde set kampene var vi på fiskemarked. Her blev handlet. 2 bøffer af sværdfisk og 4 store skaldyr til grillen. 8 EUR i alt.

Da vi havde været hjemme med varerne, tog vi på en sejltur langs kysten. Det var en meget smuk tur, hvor vi sejlede ind og så en masse grotter og klippeformationer. Det var bagende varmt, men efter sejlturen gik vi ud for at se nogle arkæologiske ruiner. Desværre var en del af det lukket, så vi fik ikke set det.

Næste morgen, den 2. september tog vi et havbad. Vi boede på havnen i Siracusa, så det blev kun til havbad de to dage, (så Lone nogenlunde samme forhold, som da du var barn). Vi måtte lige over på fiskemarkedet igen. Denne gang handlede vi tunfisk.

Vi var blevet opfordret til at besøge Noto, så her kørte vi til. Det var en super hyggelig gammel by. Her gik vi rundt et par timer, inden vi igen satte kursen mod kysten. Der skal igen vaskes lidt tøj, så nu bliver vi på pladsen Camping Luminoso der ligger tæt på Santa Croce, i hvert fald til søndag. Det er den mest luksuriøse plads, vi hidtil har mødt. For første gang nogensinde, bor vi på en campingplads, hvor man har nøglen til sit private toilet.

 

DSC_0141 DSC_0208 DSC_0196 DSC_0283 DSC_0236 DSC_0205 IMG_2678 IMG_1971 IMG_1965 DSC_0116 DSC_0100

Udgivet i Uncategorized | 4 kommentarer

Fra Ravenna til syd for Bari

IMG_2652 IMG_1910 IMG_2647 IMG_1905 IMG_1886 DSC_0097 DSC_0076 DSC_0074

 

Lørdag den 21. august skete miraklet. Svend blev morgenbader (altså sådan i havet). Efter en bruser og en gang morgenmad, tog vi bussen fra campingpladsen ind til Ravenna. Her gik vi rundt og så hoved seeværdighederne.

Vi satte os på torvet, hvor rådhuset også lå. Der var gang i bryllupperne en lørdag formiddag, så vi så rigtig mange flotte og glade brudepar.

Da vi kom tilbage til pladsen tog vi cyklerne. Vi havde håbet at finde en fiskeforretning, vi kørte jo langs Adriaterhavet, men underligt nok fandt vi ingen, selvom vi havde cyklet 13 km., da vi kom tilbage til pladsen.

Efter en tiltrængt dukkert, grilede vi.

Næste morgen kom Svend, og udtrykte undren over, at der oppe i camping køkkenet hang viskestykker, præcis som dem vi har i vognen. Selvom Dorthe Soland (Solvang Design), er en sød pige, anså jeg det for usandsynligt, at hun har placeret viskestykker på campingpladser i syditalien, så jeg måtte jo skuffe Svend med, at han nok bare skulle tage det med, da det jo var vores.

Der var en del der skrabede muslinger, og nogle smarte fyre havde lavet en “muslingerenser” af en gammel vaskemaskinetromle. Tror Børge og Svend skal prøve at lave en, når vi kommer hjem.

Fra Ravenna kørte op til San Marino. Her parkerede vi, og tog en kabelbane op til byen. Der er rigtig mange forretninger, men de var temmelig ens (tasker, smykker, parfume og sprut), så det var hurtigt overstået.

Fra San Marino kørte vi til Fano. Vi havde fået tre dråber regn oppe i San Marino, men da vi kørte derfra, høvlede det ned.

I Fano var der var måske 100 autocampere forsamlet et sted, men jeg skal love for, at vi tiltrak os al opmærksomhed, da Svend stillede gasgrillen op, og vi satte en hel kylling og nogle grønsager over. Det var de i hvert fald ikke vant til på de kanter, for øvrigt var der en belgier, en tysker og os af udenlandsk herkomst, resten var italienere. Når de gik forbi, måtte Svend simpelthen lette på låget, så de kunne få syn for sagen.

Næste morgen blæste det en hel pelikan, så bølgerne slog Svend omkuld i stranden. Der stod en bruser, så her kunne vi få en dusch på stranden.

Turen gik videre til Ancona. Her magtede vi, at blive stoppet af en kontrol på havnen, da vi var ved at bevæge os ind på toldfrit område. Undervejs så vi granatæbletræer, og citrustræerne begyndte også at dukke op. Der var vinmarker overalt, men vi havde desværre ikke held med at finde en vingård, hvor vi kunne handle.

Der blev gjort lidt indkøb undervejs. På en strækning var der rigtig mange ”vejarbejdere”, og man gnider godt nok sine øjne en gang, når der står en pige, uden trusser, og løfter op i nederdelen, da hun så oven i købet kløede sig, blev Svend bekymret for, om det var på grund af den søde kløe eller fladbuk, (som vanlig siger Svend, hvad han tænker).

Vi havde kun kørt 397 km. den dag, det gik meget langsomt frem. Vi kørte af sted kl. 8.30 om morgenen og var først inde på pladsen Camping 5 Stelle kl. 18.30 om aftenen.

Det blæste så meget, at vi for første gang valgte at spise inde i vognen.

Vi havde valgt pladsen, fordi det var en check plads (sidste år var de af rigtig god kvalitet), og så var der vaskemaskine. Det var imidlertid en meget slidt plads.

Tirsdag den 23. august stod i vasketøjets navn. Der var run på møntvaskeriet, og jeg endte med at blive godt og grundigt overfuset på italiensk.

Pladsen var stor, og der var en masse udlejning af hytter og huse. Vaskeriet skulle også rumme vask af sengetøj m.v. fra disse huse, og det var der en dame der passede. Der var to vaskemaskiner, og hun var rigtig flink, så hun stillede den ene til rådighed for mig. Jeg satte selvfølgelig telefonens alarm, så jeg kunne være i stilling, når maskinen var færdig. Da jeg kom derop første gang, kunne jeg godt se, at der var linet tøj op foran maskinen. Jeg havde 4 maskiner, så jeg hev mit tøj ud, og satte den næste vask på. Da jeg så kom derop anden gang, sad der en dame i en sofa og tronede. Jeg hev selvfølgelig igen mit tøj ud, og satte en ny maskine på. Og hold så op, hvor hun råbte og sagde noget meget højt og hurtigt på italiensk. Da jeg overhovedet ikke forstår italiensk, sagde jeg stille og roligt på dansk, at jeg da nok skulle overlade maskinen til hende, når jeg var færdig.

Heldigvis var det igen vejr til, at vi kunne sidde ude og spise vores morgenmad.

Mens vi spiste, kom der flere sms’ere der spurgte om vi var ok. Vi sad ganske uanede om, at der havde været jordskælv i det centrale Italien. Vi havde ikke mærket noget og befandt os små 400 km. syd for skælvet. Derfor sendte vi jer alle en sms om, at alt var vel.

Den 24. august kørte vi gennem naturparken Gargano. Vi havde udset os et sted, hvor vi mente, at vi kunne komme på en sejltur og se alle grotterne fra vandsiden. I Vieste kunne vi bare ikke parkere, men vi havde en utrolig smuk køretur med rigtig megen bjergkørsel.

Sidst på eftermiddagen kørte vi ind på en campingplads, vi havde fundet på nettet. Som Svend bemærkede da han så mine rynker på næsen, kunne det jo godt være at den var rigtig fin efter syditalienske normer. Cyklerne blev taget af, og vi var inde og se den nærliggende by. Pladsen lå ud til klipper og havet. Det blæste så meget, at vi valgte at spise inde i vognen.

Næste morgen kom Svend og sagde at der kun var koldt vand i bruserne, men hvis jeg tog nummer 4 eller 10 og de lyste grønt, kunne det være at heldet var med mig. Jeg startede i 10’eren og fik mig sæbet ind. Da jeg havde gjort det, stoppede vandet, ikke engang koldt vand kom der ud, så jeg måtte snige mig ud i det fri og hen i 4’eren hvor jeg fik skyllet mig af.

Igen endag med en del bjergkørsel. Vi var oppe og se en meget speciel by (Alberobello), Alle huse lignede paddehatte af sten.

Om aftenen kørte vi ind på en plads, hvor der absolut var alt fra babydans til tango, og program (som vi ikke bruger til noget), fra morgen til midnat.

Næste morgen cyklede vi ud til en strand og morgenbadede. Senere på dagen, cyklede vi ind til byen. Her var en slagter, og vi blev så begejstrede, at den selvfølgelig skulle stå på bøf til aftensmad. Vi forlangte to store bøffer, og det fik vi så sandelig også. 1,5 kg Angus bøf. Slagteren anbefalede også en lokal vin. Så her fik vi en tre liters flaske Salento. Regningen lød samlet på 41 eur.

Om eftermiddagen ville vi prøve at bade lige ud for campingpladsen. Det gik ikke så godt. Vi snakkede om, hvorfor der dog var rødt flag. Svend gik først ud, og jeg fulgte efter. Jeg faldt med det samme, Svend vaklede og en livredder kom og tilbød ham hjælp til at komme ind. Der var en stengrund, der var som brun sæbe at gå på, og det kunne man simpelthen ikke se inde fra. Noget underligt noget.

 

 

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Fra Hundested til Ravenna

Vi syntes august måned havde hængt lidt i bremsen rent vejrmæssigt Regn og megen blæst prægede billedet. Da vi torsdag, inden vi rejste, var i Frederikssund for at aflevere camperen, der skulle have nye bærekugler. Her viste temperaturen sølle 11 grader, da vi kørte derned.

Søndag den 14. august var vi til 8 års fødselsdag hos Mia. Efter vi havde fejret Mia med manér. kørte vi fra Kinavej kl. 16.00.

Kl. 20 holdt vi ved grænsen, og vores første overnatning var på en rasteplads med en lille sø. Vi fik et morgenbad på en nærliggende tankstation, og brugte selvfølgelig truckernes bad.

Da vi næste morgen kørte fra pladsen, handlede vi lidt hos Fleggaard, og vi var herefter henne og fylde vores gasflasker (en speciel oplysning til Bente og Ole). Klokken blev 9.00 inden vi igen var på landevejen. Gennem Tyskland var der en del vejarbejde, så vi holdt temmelig meget i kø. Der blev tanket to gange, men derudover holdt vi ingen pauser. Der blev rakt et æble og lidt vand til chaufføren i ny og næ. Kl. 21.15 gjorde vi natstop på en rasteplads ca. 50 km. fra grænsen til Østrig.

Den 16. august havde vien aftale om, at møde Birgit og Ole i Westendorf og vi holdt kl. 10.30 på parkeringspladsen foran hotel Scherme. Ole stod og dirigerede os på plads. Birgit og Ole havde sørget for, at vi kunne bruge hotellets faciliteter, så vi fik udleveret badekåber og tøfler.

Så fik vi en øl og drink i camperen. Herefter fik vi en mægtig én på opleveren. Vi kom på tur i hele Westendorf og omegn i Ole’s golfvogn. De kender gud og hver mand, så vi var inde hos en bonde der havde dekoreret huset med gammelt værktøj og andre ting. Et kig på et obsler destilleri blev det også til, inden vi kørte til en lille fiskerestaurant der lå ved en sø, i nærheden af Brixen im Thale. Her spiste vi lakse forreller. Der blev fanget lakse i ørreder i søen. Ole fortalte, at de blev kørt dertil på lastbiler fra Danmark.

Da vi var tilbage på hotellet kørte Ole og Svend ud og spillede lidt golf, mens Birgit og jeg gik tur i byen. Vi var også i hotellets pool.

Om aftenen spiste vi på hotellet, vejret var så godt, at vi kunne sidde udenfor. Igen tydeligt at Birgit og Ole er kendt med alle, så hotellets direktør kom og lavede sjov. Byens taxivognmand kom også og hilste på. Ole havde lyst til at vise Svend hotellets vinkælder. Så gav chefen ham selvfølgelig bare nøglen, så de selv kunne gå ned og kigge. Pludselig brød et voldsomt regnvejr løs, så der blev taget hynder m.v. ind i en fart.

Næste morgen var vi igen en tur i poolen inden morgenmaden.

Vi tog afsked og kørte fra Westendorf. Vi fik tømt toilet og vand på en rasteplads på vej mod Gardasøen, som var vores næste mål. Ved samme lejlighed skiftede jeg til shorts og spaghettistropper, og regner med at være sådan klædt til oktober måned.

Vi ville gerne gå en tur i Malesine og måske også i Bardolino. Der var desværre bare ingen ledige campingpladser, og ej heller parkeringspladser til en camper, så projektet måtte opgives.

Vi kørte langs søen sydover, og vi spiste og overnattede på en parkeringsplads væk fra søen ved et thermal bad.

Næste dag ville vi gerne have gået en tur i Verona. Byen fik vi set fra camperen, da vi igen havde problemer med at finde en plads, hvor vi kunne holde. Bilen er for høj til parkeringskældere, og på mange p-pladser er der en overligger vi ikke kan køre under.

Så vi kørte videre over po sletten til Mantova. Det var en flot tur, og vi fik parkeret i Mantova, der er udvalgt til at være Italiens kulturby i 2016. Fra Mantova gik turen over Ferrara til Camacohio. Vi parkerede og overnattede på en kommunal plads. Disse udmærker sig ved at være gratis. Vi spændte cyklerne af, og cyklede ind til byen.

Jeg var i Italien i tre uger i år 2000. Vi slog telte op på en campingplads (et produktionsskole projekt). Ved den lejlighed besøgte vi Camacochio, så det var sjovt at gense byen. Vi var også ude og se campingpladsen jeg havde boet og arbejdet på. Byen er meget kendt for ål, så der serveres ål i alle afskygninger. Man fanger dem i store net, der sænkes på havbunden.

Vi cyklede også til en nærliggende havn Porto Garibaldi. På cykelstien var der bævere, og de var ikke særlig skræmte når vi kom.

Efter en nats søvn var vi på morgenvandring i byen. Herefter kørte vi bare 47 km. til en campingplads nær Ravenna. På denne strækning så vi de første to ”vejarbejdere”. Sidste år da vi kørte, var der desværre fra sydfrankrig og nedefter en tendens til, at der langs landeveje med mange lastvogne, sad nogle meget let påklædte damer på nogle plastikstole og vinkede venligt til chaufførerne, så måske viser denne tendens sig også i år?

I Ravenna gik eftermiddagen med at bade, og vi agter at blive på pladsen et par dage.

Udgivet i Italien 2016 | Skriv en kommentar

Westendorf, Camacchio og bæveren

DSC_0009IMG_2605IMG_1855IMG_2637IMG_1853

Udgivet i Uncategorized | En kommentar

Dette indlæg og nedenstående er ferien til Portugal og Spanien 2015

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Tekst 22. september

Det var blevet den 22. september, så en opringning til Anne, for at gratulere med fødselsdagen, lå tidligt for på programmet.

Da vi kørte mod Algaciras, kørte vi naturligvis efter et par Mærsk Containere, så vi prøvede at læse numrene, så Jacob kunne fortælle, hvad de kørte med.

Nille Mærsk skulle ankomme kl 14.00, og det så vi hun gjorde.

På Jacobs anbefaling, var vi en tur rundt torvet i Algaciras.

Næste stop havde vi tænkt, skulle være Gibraltar. Selv om megen læsning om stederne var gået forud, skulle vi nok i bagklogskabens lys have taget os lidt mere af, at man ikke syntes, det er en god idé, at køre med camper dertil.

Egentlig havde vi også udset en camper plads i Spanien, og så ville vi cykle ud på øen. Da vi så camper pladsen, kunne vi bare se, at på den parkeringsplads kunne vi ikke efterlade Maybee i stegende sol.

Så selvfølgelig fortsatte vi gennem paskontrollen til øen. Hold da kæft et leben, og vi kunne absolut ikke parkere nogle steder. Til sidst var vi kommet for sydligt. Der var heldigvis en meget venlig motorcyklist der stoppede os, og sagde vi ikke skulle køre videre.

Vi vendte om, og han var rigtig flink, for han kørte foran os til en rundkørsel. Der kørte en rød bus, og nu sagde han følg den røde bus. Super det gjorde vi, men den kørte lidt i ring, så det næste vi fulgte efter var nogle taxaer, der kørte op ad bjerget.

Meget snørklede veje, og buuum, så holdt vi der, ingen parkeringsplads til en camper. Taxierne satte folk af, der til fods skulle op på klippen. Nogle søde folk hjalp os med at få snuden på bilen vendt nedad. Der var også en svævebane til toppen, men der kunne man ikke komme ind med en camper, så vi fik set rigtig meget af Gibraltar, men vi kom ikke til toppen, så det må vente til en anden gang.

Vi kørte til en plads tæt på Marbella (Cabopino). Der blev rigget an, og vi gik en tur til stranden med hunden.

Denne aften kom den hollandske krydder virkelig til rette. Mums, den endte som den rasp vi ikke kunne finde i supermarkedet, og så stod den på en wienerschnitzel.

Onsdag den 23. september var det jo sønnikes fødselsdag. Vi fejrede dagen, med først at ringe til ham, og så lavede vi brunch med det hele til os.

D.v.s. æg, bacon, pølser, presset appelsin m.v.

Vi cyklede en tur om formiddagen, i håb om at finde et supermarked. Det lykkedes ikke, men der var salg af lidt grønsager på pladsen, så den gik.

Om eftermiddagen var vi en tur i stranden. Den herligste strand med flot sandbund og dejligt sand.

Igennem Portugal mødte vi ikke en eneste dansk bil, men det vrimler med danskere i syd spanien, så da vi ankom til pladsen, talte vi med en flink mand der på engelsk spurgte, om vi kiggede efter plads.

Da jeg så vendte mig om og sagde til Svend, skal vi tage den, spurgte han er I danskere, så kan vi jo lige så godt tale dansk. Han havde boet i området med sin svenske kone i 25 år og havde eget firma og en meget stor lejlighed i Fuengiola. Den lejede han ud og boede i sin autocamper.

Fra Cabopino kørte vi lige en tur op til Susanne og Anders’ andet hjem i Spanien, og så gik tuen til Torre del Mare, hvor vi endte sidst på dagen.

Fredag tog vi cyklerne til Costa Algarobo. I Anette og Børges lejlighed boede Hanne og store John. De var ikke hjemme, men på stranden lå Jeff og Lotte, så dem fik vi da snakket med.

Vi var inde på en lille bar og spise tapas da vi cyklede hjem. 10 forskellige tapas med med fire glas vin til 15 EUR, vi flottede os rigtigt.

Lørdag den 26. cyklede vi til marked i Algarobo. Vi mødte igen Jeff og Lotte.

Svend ringede til Hanne, og der var hul igennem. Hanne og John havde lejet en bil, og de var på vej på tur.

Vi lavede nogle små indkøb, og efter en tur med Maybee, ville jeg gerne i vandet. Det kom jeg ikke, det var langt under min standard. Der flød bl.a. med bleer, syltetøjsglas og meget andet plastik affald ude i vandet, så det var ikke noget for den sarte.

Vi lagde os lidt på stranden, så ringede Hanne og spurgte, hvor vi var. De havde været ved campingpladsen. Vi forlod stranden og mødtes med dem. På campingpladsens restaurant, sad og hyggede os og snakkede, inden de fortsatte til deres lejlighed.

Da vi efterfølgende sad og grillede, var der høj musik fra en beværtning på stranden. Det var tydeligt et Rolling Stones copi band, så når de lagde ud med et nyt nummer, havde jeg rigtig sjov af at gætte, hvilket nummer det var.

Svend ville lige vaske op, og så ville vi gå ned og se til foretagendet. Vi kom derned, men musikken stoppede med et sidste nummer og tak for i aften, inden vi nåede frem.

Vi mødte et sønderjysk par på campingpladsen i Torre del Mare. De boede 7 måneder af gangen på pladsen. De var i øvrigt nogle ikke særlig positive mennesker.

Søndag den 27. september kørte vi mod Granada. Vi måtte konstatere, at der ingen indkøbsmuligheder var om søndagen. Derfor sprang vi frokosten over (der var ingen frygt for, at maveskindet slår mod rygraden lige med det samme). Vi ville, finde noget mad i Granada.

I Granada havde vi udset en plads. Jeg blev sendt ind som spejder. Den viste sig, at være noget af det mest underlige.

I et hjørne stod en vogn med rigtig mange telte bygget på, og ud over den, var der kun 1 camper på pladsen. Toiletter m.v. så fint ud, men jeg kunne ikke se et øje, så vi valgte at køre til den næste plads. Den lå meget nær Granada centrum.

Vi havde håbet på, at kunne organisere to billetter til Alhambra på en eller anden måde. Vi spurgte på campingpladsen. De afslog og sagde, at vi kunne gå derop kl. 7 om morgenen, og håbe at nogle ikke hentede deres billetter og være heldige at få en. Derfor gik vi til Alhambra for at se, om der var muligheder dér, eller evt. et turistbureau i Granada. Det var der ikke, og når vi søgte på nettet, var næste ledige billetter den 3. oktober.

Vi gik rundt om Alhambre og tog en taxi hjem. Det trak op til torden. Vi ville spise på campingpladsens restaurant. Den var lukket. Svend havde mange anbefalede steder i nærheden på telefonen. Der var også lukket, så til sidst var vi rigtig glade for noget paneret kød med pommes frites og spejle æg på et ganske ydmygt sted.

Mandag lagde manden ud med en bilvask, mens jeg gik på indkøb i et, nært på liggende, supermarked.

Vi kørte til Almerimar. Her havde vi en spøjs oplevelse ved ankomsten. Der var rigtig megen sol på pladsen, så vi holdt udenfor pladsen, for at orientere os om, hvor der var bedste at holde for ikke mindst Maybee, så kom en mand løbende og sagde danskere? Det var han da bestemt også, selvom han kørte på tyske plader, boede lige syd for grænsen. Han lavede en omvendt trucker. Han lagde armen ind af vores rude, og fortalte stolpe op og stolpe ned om alt og intet. Fire gange prøvede Svend at sige, nu kører vi ind og finder en plads. Til sidst kunne jeg se, at min mands øjne blev flakkende, og jeg fantaserede mig til, at om lidt ruller han ruden op, og så hænger karl smart dér, eller endnu værre da jeg så røgen i Svends næsebor, nu kører han bare, men på plads kom vi. Det var danske sigøjnere, de ville i hvert fald ikke betale for, at bo nogle steder. De var kun på pladsen fordi, politiet lige havde jaget dem væk fra en parkeringsplads. Ellers sagde han, at de i 7 måneder kun havde brugt 22 EUR i alt på overnatninger?

Det blev sen frokost, bagefter gik en tur langs havnen og i byen.

  1. juni var vi tidligt oppe og af sted. Vi kørte mod en lyserød sø med flamingoer, som Tina havde anbefalet. Puh, ha den var svær at finde, og vi kørte efter et skilt med naturreservat mange gange, men tabte sporet. Vi havde opgivet og var inde for at lave nogle indkøb, da skiltet dukkede op igen. Vi prøvede endnu en gang. Senere viste det sig, at være et kæmpe område, og ikke et sted, hvor der var en parkeringsplads, hvor man kunne gå ud og gå en tur. Vi så søer, saltindvinding og lyserøde flamingoer.

Vi kørte frem til en luksuscamping lidt nord for Benidorm (en guldcheck plads). Det er rigtig godt til os.

Udgivet i Spanien og Portugal 2015 | Skriv en kommentar